Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

Mavesmerter

- indlægget er vist 9402 gange.

Oprettet af: Helle
D. 15.11.2004 kl.15:34
Jeg har igennem længere tid oplevet at få meget stærke mavesmerter ca. ½ time efter jeg har spist. Min egen læge har haft mig i behandling for for meget mavesyre (med Lanzo), og da det ikke hjalp, har han henvist mig til mave/tarm afdelingen på sygehuset. Der venter jeg nu på at komme til samtale.
I mellemtiden har jeg - for at prøve at slippe for smerterne - for det første taget Resium (som jeg ikke synes havde den store effekt), og for det andet lavet totalt om på min kost. Det bevirker nu, at jeg lever af havregrød, kogte grøntsager, fisk, lidt rugbrød, og en lille smule frugt og rå grøntsager. Dvs. ingen ost/mælkeprodukter, stort set ingen kød, og meget lidt hvedemel. Dette har heldigvis gjort at jeg ikke får mavesmerter nær så ofte som før.
De få gange jeg har prøvet at spise som før har jeg fået voldsomme mavesmerter, hvor jeg har været nødt til at søge læge og få smertestillende medicin (Morfin).
For ca. 4 år siden fik jeg bortopereret min galdeblære, og for 8 mrd. siden fødte jeg (ved kejsersnit) tvillinger.
Jeg er blodtype 0.

Som sagt venter jeg nu på at komme til videre undersøgelse på hospitalet, men både min egen læge og div. vagtlæger jeg har opsøgt har luftet tanken at det kan være galdegangskolik. Nu er jeg så nervøs for at dette bliver diagnosen og man derfor kun kan tilbyde mig smertestillende medicin som alternativ.

Kan det være graviditet/fødsel der har forskubbet balancen i min mave?
Har du et bud på noget naturmedicin, der kan hjælpe?
Hvorfor kan jeg ikke spise efter min blodtype uden at få smerter?
Hvilke undersøgelser ville du kunne bidrage med, for at kunne løse mit problem?
Hvad ville disse undersøgelser koste i din konsultation?

Det er mange spørgsmål, men jeg er så ked af, at blive tappet for energi pga. min mave (og jeg har nok at bruge energien på med et sæt tvillinger ;o)). Så jeg håber du bærer over med mig.

Mvh
Helle


Besvaret af: VITAMINDOKTOR
D. 21.11.2004 kl.22:55
Kære Helle
Før du skal til nærmere undersøgelse for din mave bør du i en uge holde dig fra følgende: Undgå komælk og komælksprodukter. Undgå hvidt brød (gluten). Undgå kaffe. Undgå kartofler og tomater. En undersøgelse her ville koncentrere sig om mangler (vitaminer, mineraler) og belastninger (skjulte infektioner) i første omgang. Den psykiske faktor må man heller ikke glemme, da der er risiko for stress og overbelastning i din situation. Jeg tænker din læge kan hjælpe dig.
Venlig hilsen Vitamindoktor



Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms