Blodgruppe B

Oprettet af: [ Bruger slettet ]

D. 23.02.2004 kl.19:39

Hej, Dette er mest om blodgruppe B. D’Adamo lever i historisk tid. Jeg læst en blodgruppehistorie til, i The Eat Right for Your Type Complete Blood Type Encyclopedia http://www.bestbookdeal.com/book/1573229202 Forfatteren citerer nogen romersk kilde for at nomaderne (rimeligtvis fra blodgruppe B), levde på sur mælk og mærens blod. Dette er romantisk nonsense som grundlag for ernæringsrådgivning. Ifølge http://www.bloodbook.com/world-abo.html er blodgruppe B mest udbredt i et bredt bælte øst for Ural, fra Norre Ishav til Nordindien, hvor der er mange folk med den. Gruppen har tyndere udbredelse øst og vest fra denne bælte. (Unskyld mit forvirrede skandinaviske. Jeg er en finne, som er gift med en norman og har boet i Danmark fra 1967.) Vedrørende humangenetik vil jeg henvise til Cavalli-Sforza, L. L., Menozzi, P., & Piazza, A. The History and Geography of Human Genes Princeton: Princeton University Press, 1994. Dataindsamlingen til denne klassiker sluttede 1986, så den er ikke med på det seneste. Men den er langt mere up to date end blodgruppefolket, som jeg har set. Tilfeldigtvis vet jeg en del om hvad folk spiser i den nevnte B-belte. Hvis vi begynder i Nordindien, findes der en stribe kogebøger, opskrifter på Internet og en fremragende offentlig statistik, som muligvis også indeholder studier om spisevaner. Personligt kan jeg godt li’ nordindisk mad, specielt kyllingeopskrifter. Jeg har i årevis haft internetomgang med afghaner. De fleste af dem betragter sig som genuine arier, men de kan li’ uzbekisk mad, ikke iransk, som indeholder langt mere grøntsager. Jeg går i øvrigt på en kursus i farsi, så jeg har kontakter også i den retning. Centralasiatisk mad har ris (importeret rimeligtvis) og hvede som basis. Afghaner spiser hveden mest som brød, kaldet naan (lang a). Jeg kan finde en opskrift, hvis det ønskes. Desuden drikker de masser af grøn te med sukker, alle sammen og næsten altid. Populære retter er gryderetter, som koger længe. De er baserede på kød: kylling, lam, sjældent ko. I hele indre Asien spiser man varianter af ravioli eller paier. De består af hvededeg og indeholder kød, grøntsager eller kogt ris. De koges i fedt eller vand, som kan drikkes som suppe efteråt. I Sibirien på vintertid kan man fryse dem, hvilket gør dem til praktisk rejsemad. Når man stopper, kan man gøre ild, koge vand, koge bollerne i den og vupti, man har hele måltiden færdig. Det er for øvrigt et stort arbejde at lave disse boller, så afghaner spiser dem (kaldet mantoo) mest til specielle lejligheder. Dette betyder ikke, at folk har det godt af denne mad. Ifølge en af mine afghanske kontakter, etnologen Hafiz Baghban, er det typisk (han er fra Herat området i vest, men har levd en menneskealder i New York, hvor han underviser i universitet), at folk insisterer på lammefedt, som er mættet fedt. De lever godt nok, når de er unge og meget fysik aktive, men når de bliver ca 40 år og begynder at tage det lidt lettere, er deres blodårer så proppede, at de let får blodpropper med kendte følger. Baghban er ca i min alder, jeg er 62 år. Han har haft samme helsekvaler som jeg, men i en langt alvorligere udstrækning. Han har haft en blodprop og har gennemgået mange ledoperationer. Jeg har heldigvis kun lindrig slidgigt og forhøjet, medicineret blodtryk. Hvis vi går videre nordover, træffer vi de små ugriske folk med rigeligt af blodgruppe B. (Eller er det deres østlige naboer?) I alle fald har disse folk vandfugle (ænder?) som totemdyr. Hvis vi ser på, hvad folk har spist i de arktiske og subarktiske områder, der man taler mere eller mindre finske sprog (på den europeiske side af Ural), er det i høj grad fisk. Finner er elvedalfolk. Man kan altid finde fisk i en elv. På vinteren kan man hugge et hul i isen og fiske i hullet. Desuden plejede man at sige i Finland, at en god fågelhund kunde holde en familie med kød. Dette betyder mest store hønsefugle. Man skal huske, at der levede ca en halv million mennesker i Finland indtil 1809, hvorefter fred og kartofler bragte en massiv forøgelse i folketallet, som steg til ca 5 millioner ca 1950. Derefter er stigningen lille. Det er selvfølgelig en overdrivelse at sige, at store planteædende byttedyr var stort set udryddede for 20 000 år siden. Vilde rener lever endnu, og renen blev tæmmet ca 200-400 år siden. Ifølge en referat af Cavalli-Sforza et al indeholden bogen en interessant træddiagram for nogle folk. I den er de indiske kaster nære hinanden. Men de europeer, som er nærmest højkasteindier, er finner, ikke de sprogligt nærmere befolkninger fra Polen eller Frankrig. Nååh! Jeg har rigtignok tænkt tidligere, at den indiske statsminister Vajpajee er noget mørk, men ellers ser velkendt ud. Specielt ligner han mine karelske aner. Kort og firkantet. Håret! Ellers er den største overraskelse i Cavalli-Sforza teorien om, at der er to forskellige raser han kinesere. Den nordlige ligner koreanere, japanere og tibetanere og ellers folk videre vestover lengs Silkevejen. Den sydvestlige (Canton, Hong Kong og deromkring) ligner sydostasiatere fra Filippinerne, Thailand med videre. -- Man kan komme fra vestlig Asien ostover lengs fire rutter: Den store sydlige over Indien til Sydostasien. Over havet; derfor har f.eks. Madagaskar en mest asiatisk befolkning, ikke afrikansk. Thor Heyerdal har demonstreret, at man kan komme langt med oldtidsfarkoster. Lengs Silkevejen, som har en samlingspunkt i Ferganadalen og ellers vifter sig i flere retninger. Nord for bjergene som den Trans-Sibiriske jernbanen. Alle disse rutter har og har haft stor betydelse for populationsgenetikken. Jeg har spekuleret på, hvorfor finner, som har mest estiske/baltiske aner, har overtaget et arktisk eurasiatisk sprog og medfølgende kultur. Min bedste forklaring er mad. Jeg kan godt li’ laks, hønsefugle og rensdyr. Jeg liker ikke komelk (jeg hører til den halvdel af jordens befolkning, som har problemer med laktose) eller de sure sager, som er almindelige halvkonserves heromkring. Hveden synes at være en mindre god ide. Forestillingen, at folk med AB er specielt infektionstålige med sarte maver passer dårligt. Jeg klarer almindelige bakterieinfektioner med glans, men mit liv er ødelagt af lange tynde luftvejsinfektioner. Jeg kunde spise hvad som helst (bortset fra mælk) indtil man fandt galdestener. De har en vis tendens at sætte sig fast i myndingen af bugspytkirtlen. Jeg havde et mindre proteinorgie heromaftenen og vaknet kl 3 med ondt lidt NNØ for navelen og ellers boblen i maven. Efter en stund fulgte jeg rådet fra en vagtlæge en gang og drak ca 3 dl cocacola fra en halvgammel flaske. Det stoppede boblingen, trykket i tarmen sjønk, galdestenen kom i rørelse, saften fra bugspytkirtlen kom ud og normaliteten blev genoprettet. Hilsen Minni [ Til oversigten ] [ Besvar indlæg ]