Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

Kombination af vitaminer? Er det farligt? Hvad gør man med "den søde tand"?

- indlægget er vist 6901 gange.

Oprettet af: Løberen
D. 04.08.2004 kl.17:20
Til Læge Flytlie.

Jeg har nogle spørgsmål, som handler dels om at kombinere vitaminer og dels om, hvordan man kommer sin "søde tand" til livs.

Det er jo forholdsvis nemt at læse på de forskellige vitaminglas, hvad vitaminerne gør godt for, og hvad man skal passe på med, når man spiser dem. Der, hvor jeg synes, det bliver svært, er at finde ud af, hvordan forskellige vitaminer virker sammen.
Jeg har dels nogle ledsmerter, hvor jeg, for at modvirke smerterne, spiser 2 spsk. hørfrøolie hver dag.
For at lette optagelsen af olien, har jeg læst i én af Eva Lydekins bøger, at det er godt at spise stærkt E-vitamin.
Jeg tager derfor én kapsel dagligt: 335 MG (500 i.e.)
Jeg er desuden overfølsom overfor sukker. Jeg har meget svært ved at lade være med at spise cholkolade o.lign. dagligt i store mængder.
Jeg forsøger i øjeblikket at "trappe mig ud" af mit høje sukker-forbrug.
Jeg har læst bogen "Hvorfor sukker er farligt" skrevet af Kathleen DesMaison, hvor hun gennemgår de mekanismer, der ligger til grund for bl.a. sukkeroverfølsomhed.
Hun anbefaler flere ting i.f.t. kost, og så foreslår hun at spise nogle bestemte vitaminer, som også er gode for alkoholikere på alkohol-afvænning.
Vitaminerne er: B-vitamin-komplex. Jeg spiser én Mega-B-Complex depottablet om dagen, som er et stærkt B-vitaminpræparat:
Det indeholder: B1 (100mg), B2 (100mg), B6 (100mg), B12 (5mcg), Biotin (100mcg), Folinsyre (100mcg), Nikotinamid (100mg) og Pantothensyre (90mg).
1 C-vitaminpille dgl., 60 mg, 1 Zinktablet dgl., depottablet 100mcg svarende til 22mg ZN og 150% af anbefalet daglig tilførsel.
D.v.s., at jeg kombinerer: B-komplex, C-vitamin, Zink og stærkt E-vitamin.

Nu kommer så mine spørgsmål:

Er kombinationen farlig? Er doserne OK? Kan jeg blive ved med at tage vitaminerne, så længe jeg vil? Sker der noget ved at tage en Treo eller anden hovedpinetablet en gang i mellem ved hovedpine (der står i sedlen vedlagt Treo, at de ikke så gerne må spises sammen med blodfortyndende medicin. Godt nok er E-vitamin ikke medicin, men det fortynder dog blodet, især, når E-vitaminpræparatet er stærkt!)

Og til sidst: Har du et råd i.f.t. at komme "den søde tand" til livs?

Ja, disse var spørgsmålene. Jeg vil blive meget taknemlig for et svar!

Venlig hilsen

Lotte


Besvaret af: abca
D. 10.08.2004 kl.12:11
Vel er jeg ikke læge Flytlie,
men prøv at se hvad Knut skriver om Krom hér:
http://www.vitamindoktor.com/ad76/

kh
alex


Besvaret af: VITAMINDOKTOR
D. 24.08.2004 kl.22:13
Kære Lotte
Vitaminer og mineraler samarbejder i et stort "symfoniorkester". Hvis man ikke ved hvad man mangler, kan det være farligere at tage store doser af et isoleret stof, end små doser af dem alle.
Den søde tand kan skyldes mangel på krom og/eller vitamin B-6. Sukker er "gift" for os alle. Det øger behovet for C-vitamin, som de fleste af os har for lidt af i forvejen. Et stort sukkerforbrug i form af slik eller sodavand giver sundhedsproblemer, der er svære at takle på anden måde end en reduktion af sukkerindtaget.
Venlig hilsen Vitamindoktor


Besvaret af: VITAMINDOKTOR
D. 24.08.2004 kl.22:15
Kære alex
Det er rart at se, at du kan finde rundt i databasen og kan vejlede andre.
Venlig hilsen Vitamindoktor.



Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms