Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 
Ugeskr Læger 172/44 1. november 2010 3015
 
LEDER
 
 
VIDENSKAB

Sygdomme i mundhulen – et fokus for samarbejde

 
Som det fremgår af en række artikler i dette nummer af Ugeskriftet, har mange års forskning igen og igen bekræftet mundens tilknytning til den øvrige del af organismen – også på mange andre måder end den åbenbart anatomiske. Vi må således indse, at munden hører sammen med den organisme, den deler skæbne med i sundhed og sygdom.
 
De to sygdomme caries og marginal parodontitis dominerer tandlægens hverdag. Begge sygdomme skyldes, at tandoverfladen koloniseres af bakterier, der danner en biofilm, og disse bakterier kan give anledning til bakteriæmi, som i værste fald kan føre til bakteriel endokarditis, der ligeledes er en biofilmsygdom. Desuden kan inflammation i tændernes omgivelser medføre problemer uden for mundhulen. Et eksempel er diabetes, der indebærer øget risiko for at få marginal parodontitis. I eksperimentelle dyreundersøgelser har man nu påvist, at marginal parodontitis kan forværre type 2-diabetes. Hos rotter med prædiabetes medførte marginal parodontitis desuden nyreskader. I undersøgelser af parodontalbehandling af diabetikere har man også påvist, at der er en gevinst mht. blodsukkerkontrol og muligvis insulinbehov. Der er altså et samspil, der går begge veje: Diabetes forøger risikoen for nedbrydning af de parodontale støttevæv, og den kroniske inflammation i disse væv kan forværre diabetesforløbet.
 
Andre undersøgelser tyder på en sammenhæng mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdom. I befolkningsundersøgelser er det således påvist, at patienter med hjerte-kar-sygdom har mere marginal parodontitis end personer uden hjerte-kar-sygdom. I begge sygdommes patogenese indgår der elementer af samme livsstilsfaktorer, men selv efter at der ved statistisk bearbejdelse er korrigeret for dette sammenfald, ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem sygdommene. Dette er bekræftet i en lang række andre, herunder eksperimentelle, undersøgelser.
 
En længere række af systemiske sygdomme manifesterer sig i mundhulen. Reumatoid artritis kommer ofte til udtryk i kæbeleddene og kan give bidfunktionelle problemer. Reduceret salivaproduktion, der kan medføre caries i udstrakt grad, kan skyldes Sjögrens syndrom, bestråling for maligne tumorer i hoved-hals-regionen og indtagelse af en række præparater, der er almindeligt anvendt til behandling af medicinske sygdomme. Endelig har mange hudsygdomme, herunder almindelige lidelser som lichen planus, ligesom talrige andre sygdomme med primær manifestation uden for mundhulen, også orale manifestationer.
 
Af historiske grunde indebærer den organiske og patogenetiske sammenhæng mellem sygdom i mundhulen og sygdom andre steder ikke lige økonomiske vilkår for behandling, da der er brugerbetaling for behandling af de almindeligste mundhulesygdomme. Dette er bare et aspekt af den mærkelige opfattelse af mundhulen som noget helt særligt og fra den øvrige menneskelige organisme adskilt; et område, der lever sit eget liv. Dette kommer også til udtryk i det forhold, at det er en særlig kategori af sundhedspersoner, tandlæger, der i det væsentlige står for forebyggelse og behandling af sygdom i mundhulen.
 
Som en del af den mærkelige opfattelse af mundhulen som noget specielt er der undertiden rejst spørgsmål ved, om de store folkeplager, parodontitis og caries overhovedet er sygdomme.
 
Forhåbentlig bidrager dette temanummer af Ugeskriftet til at udbrede forståelsen for sygdomme i mundhulen, deres årsagsforhold og deres samspil med den øvrige menneskelige organisme.
 
Den optimale behandling af vore patienter indebærer en langt bedre integration af læge- og tandlægefaglig viden og aktivitet.
 
Der eksisterer ikke sundhed uden sundhed i munden, og sygdom i munden har ofte sammenhæng med anden sygdom. På denne baggrund må koordinering af en fælles sundhedsindsats for den enkelte patient have en højere prioritet, end den har nu. For ca. 20 år siden blev odontologisk og medicinsk uddannelse og forskning sammenlagt i de fælles sundhedsvidenskabelige fakulteter, men dette har endnu ikke fra politikere og myndigheder resulteret i en ligeværdig opfattelse af sygdom i mundhulen og i den øvrige organisme.
 
Palle Holmstrup & Nils-Erik Fiehn
KORRESPONDANCE: Palle Holmstrup, Afdeling for Parodontologi Tandlæge skolen, Aarhus Universitet, og Afdeling for Parodontologi Tandlægeskolen, Københavns Universitet. E-mail: pah@sund.ku.dk INTERESSEKONFLIKTER: Ingen.
 
 
 
 
 
 

Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms