Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

VITAMINLIGNENDE STOFFER

Dette er stoffer, der har stor betydning for kroppens kemiske processer. De kan ikke opnå status som rigtige vitaminer, da de til en vis grad kan fremstilles af kroppen selv. Mangler opstår, hvis kostens indhold er mangelfuld eller egenpro­duk­tionen svækkes af alder og sygdom. Det er uafklaret, om vores normale produktion er tilstrækkelig. Flere af disse stoffer virker bedre, når vi øger doseringen ud over den anbefalede mindstedosis. Dette forhold kendes også fra vitamin E og de vandopløselige vitaminer.

 
Her omtales følgende stoffer:
BIOFLAVONOIDER
CAROTENOIDER
FOLINSYRE
BIOTIN
KOLIN
INOSITOL
PARAAMINOBENZOESYRE (PABA)
PANGAMINSYRE
AMYGDALIN
LECITIN.
 
 

BIOFLAVONOIDER

Vidste du at

Bioflavonoider er planternes farvestoffer? De har en beskyttende effekt på planter, dyr og mennesker (antioxidanter). Som appelsin-, citron-, og grape-bioflavonoider, findes de i naturen sammen med vitamin C.

De mest kendte er rutin og hes­peridin,

Bioflavonoider kaldes også flavoner, bioflavoner og "vitamin P", hvor p'et står for "permeabilitet", der betyder gennemtrængelighed.

Virkning

I udlandet blev bioflavonoider i 1990'erne populærvidenskabeligt forsidestof, på grund af deres beskyttende effekt mod kræft og hjertesygdom.
Quercetin har en dæmpende virkning på betændelsesprocesser (hæmmer enzymet lipoxygenase i dets om­dannelse af arakidonsyre, hvis stofskiftepro­dukter er nogen af de mest vævsirriterende stoffer man kender). Det kan hæmme allergi (frigørelse af histamin fra mast-celler) og reducere allergiske sympto­mer. Sukkersy­gepa­ti­enters ud­viklingen af grå stær, for­styrrelser i nervesy­stemet og nedsat syn bremses (hæmmer enzymet aldose-reduktase, som er involveret i omdannelse af glukose til sorbitol).
 
Lutein kan forebygge svækket syn (makula degeneration), og tendens til spontane aborter.
 
De har en stabiliserende effekt på kapillærerne i huden, d.v.s. de kan reducere tendensen til blå mærker og små hudblødninger, som mange kvinder oplever efter overgangsalderen. Der er en dæmpende effekt på tendensen til hedeture.

Bioflavonoiders antihistamine effekt kan udnyttes til be­handling af mavekatar og mavesår. Det reducerer histaminkon­centrationen i slimhinden.

Sammen med vitamin C har de en stabiliserende effekt på de små blodårer, og kan forsøges ved let væskeansam­ling i benene, når anden årsag er udelukket.

Som medicin

Findes på apoteket i håndkøb (Venoruton) og på recept (Capiven).

Overdosering

Kendes ikke. Disse stoffer er tilsyneladende uskadelige.

Husk

Bioflavonoider er stabile, vandopløselige substanser som bør indtages i naturlig form via kosten.
Udtræk fra planter indeholder ofte bioflavonoider (fx. ginkgo biloba).
Genistein findes i sojaprodukter. Det hævdes at bremse dannelsen af nye blodårer (en hajbrusklignende bremse på spredning af kræft).
Færre tilfælde af bryst- og pro­statakræft i områder med højt forbrug af sojaprodukter, tilskrives en østrogen­blokerende effekt .

Findes i

 
A.
Citrus-typen findes i appelsiner, citroner og grapefrugt, som hesperidin, nobiletin, tangeretin. De fortynder blodet, virker afgiftende (binder bly og kobber), dæmper be­tændelser, beskytter mod infektioner og vævsskader ved radioaktiv bestråling (metoxyl-typen). Store mængder findes i det pektin­holdige, hvide lag i citrus­frugternes skal.
 
B.
Antioxidant-typen med stoffer som rutin, quercetin, kæmpferol og myricetin findes i hyben, solbær, blommer, blåbær, pærer, boghvede, grøn peber, abrikoser, tomater, broccoli og acerola­bær. De synes at hæmme udviklingen af grå stær, for­kalkning, forhøjet blodtryk og hudblødninger (hydroxyl-typen).
 
 
 

CAROTENOIDER

Vidste du at

 
De tæller over 200 forskellige pigmentstoffer i planter og dyr?
Alfa-caroten, lutein, lykopen, zeaxantin, beta-caroten og andre, giver planterne grønne, gule og orange farver.

Virkning

Ca. 12 carotener kan helt eller delvis omdannes til vitamin A i organismen. Det foregår i tarmen og i leveren.

Det mest kendte og potente er beta-caroten.
Det er dog ikke vitamineffekten der har optaget forskerne de seneste år. Disse stoffer har en kraftig konser­verende evne, som nogen af de stærkeste såkaldte antioxi­danter.

Som medicin

I store doser har de vist en beskyttende effekt mod hjerte-kredsløbssyg­domme, og i dyreforsøg evne til at dæmpe forskellige former for kræft.

Overdosering

Selv i meget store doser er de ugiftige. Beta-caroten omdannes ikke til vitamin A, hvis kroppen har tilstrækkeligt. Det eneste synlige bevis på overdoser­ing er en gylden hudfarve, der også kan ses hos spædbørn, der har spist rigeligt med gulerodsmos.

Styrkeforholdet mellem vitamin A (retinol) og beta-caroten:

1 enhed retinol = 1 μg retinol

= 6 μg betacaroten

= 12 μg andre carotener
= 10 IE vitamin A aktivitet fra beta-caroten
= 3,33 IE vitamin A aktivitet fra retinol.BETA-CAROTEN

Vidste du at

Risikoen for visse typer kræft reduceres, hvis kosten er rig på beta-caroten?

Det blev isoleret i 1830 i det gule farvestof i gulerødder. Forbindelsen til vitamin A blev først opdaget i 1919.
Findes i frugt og grønt, som gule og orange farvestoffer.
Carotenoiders gule og røde farver bliver synlige, når bladene mister sin grønne farve om efteråret. Den menneskelige organisme er i stand til at lave sin egen A-vitamin af beta-caroten, med undtagelse af sukkersygepatienter.

Virkning

Som vitamin A:

Det styrker huden og slimhinderne i tarm, luft- og urinveje. Det beskytter mod infektioner og forskellige former for kræft.
Det er nødvendig for produktion af et farvestof i øjet, der kan forhindre natblindhed, og for normal fosterudvikling.
Lutein kan forebygge svækket syn (makula degeneration), og tendens til spontane aborter.
 
Specielt for beta-caroten:
Det er en vigtig antioxidant, og kan som sådan reducere forharskn­ing, celleskader og aldersforandringer.

Mangeltilstande

Tør, skældende hud.
Tørre, sarte slimhinder, der ofte hjemsøges af infektioner (tarm, luft- og urinveje).
Svækket hørelse, lugt- og smagssans.
Hår og negle der let brækker.
Overhyppighed af kræft i hud, blære, bronkier og mavesæk.

Måleenhed

1 μg retinol=6 μg beta-caroten=5 IE (international enhed).

Dagsdosis

Der er ikke fastsat en mindstedosering, da det ikke er et selvstændigt vitamin. Følgende anbefalinger er til diskussion:

Beta-caroten

Forebygge

Langtidsprofylakse

Støttebehandling

Som medicin

4200 μg

6000 μg

6000 μg

30000 μg -

Børn: 2400 μg

3000 μg

3000 μg

4200 μg -

Tilskud Tilrådes

Ved mave‑ og tarmsygdomme.
Ved dårlig fedtoptagelighed fra tarmen.
Rene vegetarer.
Alkoholikere (kombineres med zink).
Ældre og gravide.

Som medicin

Kan forsøges ved forskellige hudproblemer, fx. uren hud og psoriasis.
Til hud der er følsom for solens stråler. Forebygger solskoldning og hudkræft.
Kost rig på beta-caroten ser ud til at forebygge flere former for kræft og hjertekreds­lø­bs­sy­g­domme.

Lutein kan forebygge svækket syn (makula degeneration), og tendens til spontane aborter.
 
Overdosering
Den eneste kendte "bivirkning" er et uskyldigt gylden skær i hud ved doser over 30 mg/dag.

Husk

For at kunne optage beta-caroten fra rå gulerødder, er samtidig tilførsel af fedtstof, f.eks. salatolie, nødvendigt.
Ved følgende lidelser kan beta-caroten ikke dække behovet for vitamin A: sukkersyge, for lavt stofskifte og ved nedsat leverfunktion. Det er vigtigt, at disse patienter tilføres A-vitamin i tilstrække­lige doser.
 
Findes i
Gulerødder, grønkål, majs, melon, spinat, abrikoser, mango, banan, appelsin, tomater og kartofler.

FOLINSYRE (FOLACIN)

Vidste du at

 
Folinsyre er folsyrens aktive stof? Det er tidligere omtalt som vitamin B9, men det nyeste, officielle navn er folacin. Her vil vi anvende den gamle betegnels­e "folinsyre".
Folinsyre er et vandopløseligt, vitaminlignende stof tilhørende B-vitamin familien, der dannes i leveren ved hjælp af vitamin C.
Det blev opdaget under jagten på årsager til blodmangel. Det vakte opsigt, da forskere i 1940 kunne behandle blod­mangel hos forsøgsdyr med spinatud­træk. Stoffet fik navnet folsyre ("folium" betyder blad på latin). På grund af forbindel­sen til spinat, men også på grund af virkningen, blev det i folkemunde bedst kendt som "Skipper Skræk-vitami­net".
Folinsyre er det mest ustabile af alle vitaminer. Det svækkes af lys, luft og opvarmning.

Virkning

Er nødvendigt for produktion af kroppens byggestene, proteinerne.
Det modner de røde blodlegemer, sammen med vitamin B12.
Spiller en vigtig rolle i kopieringen af arveanlæggene fra den gamle til den ny celle.
Det opbygger modstandskraften hos nyfødte og spædbørn.

Mangeltilstande

Folinsyremangel er den hyppigste form for vitaminmangel i den industriali­sere­de del af verden.
Lette mangler medfører ukarakteristiske symptomer som madlede, kvalme, diare, hårtab og dårlig mundslimhinde.
Ved svære mangler ses symptomer fra maven (diare), hjertet (svækket hjerte), hjernen (træthed, irritabilitet, søvnløshed og glemsomhed), nerverne (tungsind, uklar) og blodet (blodmangel, karakteriseret ved få, men store, røde blodlegeme­r).

Måleenhed

Mikrogram (μg).

Dagsdosis

Folinsyre

Forebygge

Langtidsprofylakse

Støttebehandling

Som medicin

200 μg

400 μg

800 μg

-1500 μg

Spædbørn: 30μg

Småbørn: 50μg

Skolebørn:100μg

Gravide: 800μg

Tilskud tilrådes

Gravide og ammende.
Ved ensidig kost bestående af færdigretter og kantinemad.
Ældre der spiser langtidsopvarmet mad uden friske grønsager.
Kvinder der bruger P-piller.
 
Som medicin
3 ud af 4 medfødte rygmarvsbrok kunne formentlig undgås, ved tilsrækkelig folinsyre i svangerskabet.
Hjertesygdomme.
Mentale forstyrrelser og sygdomme i nervesystemet.
Ved alkoholmisbrug.
Sygdomme i fordøjelseskanalen.
Efter antibiotika.
Celleforandringer på livmoderhalsen.
Tillægges en forebyggende effekt mod kræft og forkalkning.
Reducerer sammen med vitamin B6, forhøjet kon­centration af den skadelige aminosyr­e homocystein i blodet (se afsnit om hjerteproblemer).
Kan anvendes til behandling af urinsur gigt (blokerer enzymet xantinoxidase der producerer urinsyre) og forebygger dannelsen af denne type nyresten. Høje doser på 25 mg og derover er dog nødvendigt.
Det har vist positiv effekt på sygdomme i tandkødet, både som lokal behandling og som kosttilskud.
Der er for nyligt rapporteret god effekt på slidgigt i hænderne med store doser folinsyre.

Overdosering

Der er ikke konstateret bivirkninger selv ved meget høje doser. Hos følsomme mennesker kan doser over 15 mg per dag øge risikoen for diare, søvnløshed og irritabilitet.

Husk

Tilskud af folinsyre forårsager ikke mangel på vitamin B12, som nogle tror. For­virringen opstår fordi store doser af folinsyre kan sløre de første mikrosko­piske tegn på vitamin B12 mangel, men ikke symptomerne fra nervesy­stemet. Nogle har derfor foreslået, at give tilskud af dem begge. De optræder ofte sammen i naturen. Da behovet for folinsyre skønnes 100 gange større end for vitamin B12, kan dette byde på problemer. I dag diagnosticeres mangel på vitamin B12 ikke længere i mikroskopet, men ved kemiske blodanalyser. Problemet eksisterer derfor ikke længere, og kan således ikke accepteres som argument mod anvendelsen af folinsyre som kosttilskud.

Findes i

Ølgær, soja- og hvedemel, hvedekim, nødder, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, citrusfrugter, æg, lever og nyre fra gris, brune ris, salat og grønt.
 

BIOTIN

Biotin, også kaldet H-vitamin, tager del i omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Tarmbakterier er i stand til at producere biotin. En normal bakterieflora formodes at dække behovet. Der kan imidlertid opstå problemer efter antibiotika.

Hos børn med tørt, skællende eksem, har man fundet lave værdier af biotin.

I eksperimentelle forsøg, hvor man fjernede biotin fra en i øvrigt varieret kost, udviklede forsøgspersonerne i løbet at 10 uger symptomer på træthed, depressio­n, kvalme, vægttab og muskelsmerter.
Lignende eksperimenter er foretaget på insulinkrævende sukkersygepatienter. De der fik biotin, havde væsentligt pænere blodsukker, end de der fik virknings­løse piller (placebo).
Hudproblemer, hårtab og svage negle kan være tegn på biotinmangel.

Findes i

Æggeblomme, lever, mælk, hvedekim, fuld­kornsprodukter og gær.KOLIN
 
 

KOLIN 

Kolin er ligeledes et vitaminlignende stof. Det opfylder ikke definitionen på vitaminer, da kroppen selv kan danne kolin af aminosy­ren metionin, der findes i rødt kød. Kolin er nødvnedig for at leveren kan producere det vigtige stof lecitin.

Kroppens indhold af kolin er temmelig stort, sammenlignet med de små fore-konster af vitaminer.

Kolin er livsnødvendigt, men i lighed med de øvrige vitaminlignende stoffer, kender vi ikke eksakt behovet. Ved mangel på metionin, vitamin B12 og folinsyre, svækkes kroppens egenproduktion. Mangler blot en af disse faktorer, reduceres produktionen af kolin, med risiko for svækket hjernefunktion (hukommelsen) til følge.
Kolin er et vigtigt stof for centralnervesystemets normale funktion. Det er med i produktionen af hjernens signalstof "acetylkolin". Kolin passerer dårligt blod/hjerne barrieren, dårligere end kolinets enkelte bestanddele.
Der er fundet lave koncentrationer af kolin i de røde blodlegemer hos patienter med en speciel form for hovedpine, kaldet "Cluster headache".
 
Findes i
Naturlige kolinkilder som æggeblomme, gær, hvedekim, indmad, lever, lecitin og grøntsager.INOSITOL
 
 

INOSITOL 

Inositol er et vandopløseligt medlem af vitamin B familien, men funktionen kendes ikke eksakt. Kemisk er det et sukkerlignende alkohol, der findes i mange forskellige former i naturen.
Høje koncentratio­ner ses i hjerne, hjerte, mave, nyre, lever og milt.
Fytinsyre består af inositol og fosfor. Den bremser optagelsen af mineraler.
Det har været anvendt til behandling af angst og søvnfor­styrrelser.
I nogle undersøgelser er der fundet effekt hos sukkersygepatienter med skader på nervesy­stemet.
En undersøgelse omkring søvnproblemer viste, at 500 mg myoinositol kunne have en beroligende effekt, lignende sovemedicin (meprobamat).

Findes i

Lecitingranulat, oksehjerte, lever, fuldkorn, hvedekim, ølgær, nødder, lecitinolie, frugt, havregryn, sojamel og kål.PABA (Para-amino-benzol syre).
 
 

PABA 

PABA (Paraaminobenzoesyre) er en del af et enzym (coenzym). En af de vigtigste opgaver er at vedlige­holde og styrke den sunde bakterieflora i tarmen. Nogle forskere mener, at vores sundhed kan aflæses i tarmens bakterieflora.

Sunde tarmbakterier kan producere livsvigtige vitaminer og vitaminlignende stoffer som f.eks. folinsyre, vitamin B1, biotin, små mængder PABA, pantoten syre (vitamin B5) og vitamin K, når de fungerer optimalt.

Disse bakterier har desuden en afgiftende funktion og holder tarmkana­len ren. De angriber farlige bakterier, og nedbryder ellers ufor­døjelige mad.
I dyreforsøg har PABA vist sig nødvendigt for normal produktion af røde blodlegemer, og for en normal optagelse og udnyttelse af kostens proteiner.
Det stimulerer produktionen af vitamin B5 (pantotensyre). De fleste menneske­r, der mangler vitaminer, mangler især B5. Det er vigtigt for binyrefunktionen, der udmattes blandt andet af stress.
Der er rapporteret god effekt hos enkelte patienter med en sjælden bindevæ­vs­sygdom (sklerodermi), og hos enkelte med eksem (dermatitis herpetiformis). Det er også kaldt "anti-gråhår-faktor".
Tilsat sololie forebygger det solskoldning og måske hudkræft.
Ved behandlingen af hvide hudpletter (vitiligo), har meldingerne været modstri­den­de.

Overdosering

PABA er ugiftigt, men store doser kan forårsage rødme af huden, kløe, kvalme, opkastninger og leverskade.

Det må ikke gives til patienter med urinvejsinfektion, der er i behandling med sulfonamider, da det ophæver effekten af behandlingen.

Findes i

Lever, æg, ølgær, melasse og hvedekim indeholder større mængder. Fuldkorn, frugt og grøntsager indeholder små mængder.
 
 

PANGAMINSYRE

Pangaminsyre er et vandopløseligt medlem af B-vitaminfamiliens vitamin­lignende stoffer, også kaldt vitamin B15.

Vores sparsomme viden stammer fra det tidligere USSR.
Det menes at have en effekt på astma, forkalkning, hjertesygdom og sukkersy­ge.
Det kan holde fedt opløst og transportere ilt gennem cellevæg­gen.
Da det reducerer iltbehovet, bliver det anvendt af bjergbe­stigere (som sugetabletter på 120 mg ).
Det har afgiftende egenskaber og stimulerer produktionen af antistresshormo­ner.
Findes i
Ris, majs, ølgær, hvedekim, abrikoskerner og fuldkorn.
 
 

AMYGDALIN

Tilhører samme klasse som pangaminsyre. Det bliver også kaldet laetril eller B17-vitamin.

Det er et omdiskuteret stof der er tilsat nogle multivitaminer.
Det er forsøgt som middel mod kræft, da det indeholder inaktiv blåsyre (cyanid), som af kræftcellernes specielle enzymer (β-glukoroni­dase) bliver aktiveret til kræftdræbende blåsyre.
De raske celler lider ingen overlast. De indeholder et andet enzym (rhodane­se), der neutraliserer blåsyren.
Sammen med ananasenzymet bromelanin og diæt uden kød og mælkeproduk­ter, har det været forsøgt til kræftbehandling, men effekten er omdis­kuteret.
Mangeltilstande hos mennesker og dyr kendes ikke.
Da skader på raske celler ikke kan udelukkes, bør det ikke indtages af gravide.

Findes i

Frugtkerner fra abrikoser og bittermandler, i spirer, frø, bønner og bær.
 
 

LECITIN

Lecitin (fosfatidylkolin) findes i mange fødemidler. Det kan produceres i leveren, hvis kosten indeholder de nødvendige mængder fedt, fosfor og kolin.
 
Lecitin er et af de almindeligste stoffer i hjernen. Den meget høje blodkon­centration af kolin hos nyfødte er formentlig udtryk for nydannelse af nervecel­ler. Af samme grund finder vi høje koncentrationer af lecitin i moder­mælk.
Det kan forene olie og vandoplø­selige substanser (emulgator), holde fedt flydende og gøre det lettere at forbrænde.
Mangler kan føre til fedtaflej­rin­ger i leveren, galdesten, stigende kolesterol og tendens til forkalkn­ing.
I enkelte under­søgelser har lecitin forbedret senilitet, svækket hukommelse og rystesyge.
Måske kan lecitin være med til at bremse udviklingen af sklerose. Der er fundet lave værdier i de ødelagte nerveskeder.
 
Findes i
Jordnødder, sojabønner, lever og æggeblomme.


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms