Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

BLODTYPEKOST

Da blodtype A har antistof mod type B i sit blod, vil type A også reagere negativt på mad med blodtype B lignende egenskaber. Omvendt vil personer med blodtype B have antistof mod A, og reagere tilsvarende mod A lignende mad. Blodtype AB har ingen antistoffer, men opfører sig i nogen henseende som A og i andre som B. Blodtype O har både anti A og anti B og har således sin egen kostprofil.

Den daglige kost bør bygges op omkring den mad, der er specielt accepteret af din blodtype. Den har medicinsk, sundhedsfremmende effekt på din sundhed. En del madvarer er neutrale. De laver ingen ulykker. De madvarer, som vores blodtype reagerer negativt på, bør vi undgå til daglig. Ved kronisk sygdom bør de helt udelades af kosten. Børn spiser instinktivt efter blodtypen. Når mødre klager over at deres barn ikke vil spise brød, er forklaringen ofte at barnet har blodtype B. Nogle børn brækker sig, hvis de presses til at spise kød. Det er ofte børn med blodtype A. De vil hellere have en rå gulerod. Det kan også give bekymrede forældre hvis et barn ikke vil drikke komælk. Nogle børn med blodtype 0 får det umiddelbart dårligt hvis de presses til at drikke mælk. Mange af os voksne har ikke længere denne evne til at registrere. Da vi var børn måtte vi ikke være kræsne. Vi skulle være glade for den mad der kom på bordet og blive ved med at spise til tallerkenen var tom. Vi kan lære igen at blive kræsne. Det er os der sidder med facitlisten. Der er også variationer inden for blodgrupperne. Ca. 10 % af mine patienter har intolerancer der ligger ud over blodtypediæten. Jeg har eksempelvis fundet flere med blodtype 0, der ikke kan tåle hønseæg.

Husk: Ingen tåler hvidt sukker og stærk spiritus til daglig. Det er pynt, der kun skal nydes ved specielle anledninger, når du har overskud af sundhed. Daglig motion reducerer behovet for diæt og styrker helbredet.

TEORI

Blodtypekosten bygger på følgende teori: At der i maden er nogle proteiner kaldet lektiner, der har blodtypelignende karakter, og at dette er grundlaget for vores forskelligartede reaktioner på den samme mad. Er det forklaringen på at Ornish og Atkins er uenige? Måske har de begge ret, fordi Ornish i virkeligheden taler om A’erne og Atkins om 0’erne. Læs det følgende og se, om de begge har ret uden at vide det, men stop her, hvis du troede at dette er videnskab. Her som så ofte tidligere går erfaringen sandsynligvis nogle hoveder foran videnskaben. Nogle af de blodtyperelaterede fænomener vil måske kunne bevises i fremtiden. Nye erkendelser trænger sig på, mens gamle måske må kasseres. Det vil tiden vise. Gør dig dine egne erfaringer og find din egen diætmodificerede kost. Måske vil du også opdage, at meget af dette havde din livserfaring allerede fortalt dig i forvejen. I så fald lad det være dit tegn på, at dette er mere end tom teori.

Lad os se lidt på de enkelte blodtyper.


BLODTYPE O

Dette er jægerens og de oprindelige menneskers blodtype. Blodtype O er ofte den stærke, selvbevidste ledertype. Denne blodtype har behov for en kost med kød, fisk, grønsager (grønkål, spinat, salat og broccoli) og frugt. Begræns indtaget af kornprodukter og bælgfrugter. Denne kost er rig på vitamin B, K, calcium, jod og mangan, som er vigtigt for denne gruppe.

Blodtype 0-kost

Har du ubehag eller sundhedsproblemer, så undgå: komælk, hvede (gluten), kaffe og kartofler til daglig. Vær kræsen. Mærk efter om følgende madvarer giver dig ubehag eller forværrer dine symptomer. I så fald spis kun undtagelsesvis: Appelsin, avokado, havregryn, jordbær, jordnød, blomkål, majs, kidneybønner, bønnespirer, hvide bønner, hvidkål, sennep, sodavand (æg og æble). Prøv diæten i en uge. Får du det bedre så fortsæt.

Æg og æble står i parentes, da de fleste 0’ere kan spise dem uden problemer. Det er min erfaring, at ca. 10 % har intolerancer, der ligger ud over blodtypekosten. Jeg har eksempelvis fundet flere patienter med blodtype 0, der ikke kan tåle æg eller æbler. Denne blodtype er følsom for kost- og miljøforandringer. Hård fysisk aktivitet ligger til denne blodtype. Det er vigtigt for sundheden og virker afstressende. Det typiske sygdomsmønster er gigt, betændelser, blodpropper, stofskifteproblemer og allergier.
 
En 48-årig kvinde har for 3 år siden opgivet sit arbejde som sekretær på grund af stærke smerter i maven. Smerterne kunne komme pludseligt og uden tilsyneladende provokation. De blev beskrevet som koliklignende smerter og var så voldsomme, at hun fandt sig selv skrigende på gulvet. Hun havde lige været indlagt på et universitetshospital i 14 dage og fået en meget fin og grundig gennemgang. Konklusionen var imidlertid, at de kunne se, der var noget galt, men de kunne ikke tilbyde nogen behandling, da alle prøver var normale.

Patienten er naturligvis fortvivlet over denne situation. Hun synes det er uretfærdigt, at dette rammer hende, da hun har gjort alt for at levesundt. Hun ryger ikke, hun drikker ikke, og hun oplyser, at hun har været vegetar i 30 år. Det sidste var en interessant information, da det viser sig, at hun er blodtype 0. De kan i det lange løb ikke klare sig med vegetarens beskedne proteinmængder.

Vi aftalte at hun i løbet af de næste 3 uger gradvist skulle ændre sin kost til mere kød. Efter 14 dage ringede hun og fortalte at hun havde været i arbejde i en uge. Hendes gamle arbejdsgiver ville gerne have hende tilbage. Hun ændrede sin kost samme aften, og efter 3 dage var smerterne forsvundet, og efter 2 uger havde hun tabt de 5 kg, der sad på maven og som hun hele livet havde kæmpet med.


BLODTYPE A

Dette er jorddyrkeren, der kræver vegetarisk diæt for at holde sig slank og sund. Karakteristiske træk er venlighed, samarbejdsvilje og tilpasningsevne, hvilket var nødvendigt for at bo tæt i større samfund. I høje lederstillinger er denne type disponeret for stress. Kosten bør stort set være vegetarisk, baseret på sojaprotein (tofu) og evt. indeholde kylling, kalkun og fisk (laks, ørred, sardiner, makrel, torsk). For denne blodtype er kaffe og rødvin i begrænsede mængder tilrådeligt. Denne kost bør være rig på vitaminerne B, C, E, B12, calcium, krom, selen, zink, echinacea, quercetin og hvidtjørn.

Blodtype A-kost

Har du ubehag eller sundhedsproblemer, så undgå: Mælk og ost fra ko, kød (fra svin, okse), øl og kartofler til daglig. Vær kræsen. Mærk efter om følgende madvarer giver dig ubehag eller forværrer dine symptomer. I så fald spis kun undtagelsesvis: Appelsin, banan, fladfisk, hvede, hvidkål, majonæse, paranød, reje, smør, sodavand, tomat og ål. Prøv diæten i en uge. Får du det bedre så fortsæt.

Undgå til daglig kød, mælkeprodukter, smør, hvede, kartofler, tomater, appelsiner, bananer, kinakål, lima- og snittebønner, sodavand, øl og likør. A’ernes immun- og fordøjelsessystem er følsomt for diætfejl, som ofte kan medføre tendens til bakterie- og svampeinfektioner.

Rolig motion, yoga og tai chi er velegnet for denne blodtype. Sygdomsmønsteret for denne blodtype er hjerte- og karsygdomme, sukkersyge, lever- og galdelidelser. Hvorfor denne blodgruppe har problemer med kræft, kan du læse mere om under afsnittet om immunsystemet.
 
En 58-årig kvinde kommer med hjerteproblemer. Selv ved moderat anstrengelse får hun hjertekrampe. Hun er tilbudt operation, men har afslået. Hun har ca. 15 kg overvægt, som hun har kæmpet med det meste af sit voksenliv. De overflødige kilo sidder på overkroppen. Hun har opgivet slankekure. Har prøvet de fleste, men uden varigt resultat. Hun spiser en del hjertemedicin og piller mod forhøjet blodtryk. Hun er ked af al den medicin.

Hun har blodtype A, men har aldrig hørt om blodtypekost. Jeg får hende overtalt til at prøve den én uge, men uden at nævne ordet slankekur (så ville hun formentlig løbe skrigende ud fra konsultationen). I løbet af denne uge taber hun 4 kg. Hun ringer bekymret og frygter, hun ikke kan tåle kosten, da den virker meget vanddrivende på hende, uden at hun drikker mere end hun plejer (hun kunne næppe forbrænde 4 kg fedt på én uge), men alment har hun allerede fået det bedre. De næste 6 måneder ringer hun begejstret 1-2 gange om måneden og fortæller, hvor godt hun nu har fået det og hvor mange kilo hun har tabt. Det ender med et vægttab på 13 kg og en gradvis normalisering af blodtrykket og sukkerforbrændingen. Efter ½ år tager hun ingen fast medicin længere. Hun går på golfbanen hver dag, ofte fra morgen til aften. Hun har ikke længere symptomer fra hjertet.


BLODTYPE B

Mens blodtype O og A synes som to modsætninger, ligner blodtype B en forfinet videreudvikling af type O. Med et robust immunsystem og et tolerant fordøjelsessystem kan denne oprindelige nomade med blodtype B modstå de fleste moderne sygdomme. Karakteristiske træk er kreativitet og fleksibilitet. Med denne blodtype har man de bedste forudsætninger for at blive gammel, hvis man lever et harmonisk liv, hvor der spises en blodtyperigtig kost, og hvor der er balance mellem arbejde og motion. Kosten bør indeholde det bedste fra dyre- og planteriget, undtagen kylling, and, svinekød og skaldyr, men må gerne indeholde mælkeprodukter. Lektiner fra mælkeprodukter har B-lignende kendetegn og tolereres derfor oftest af denne blodtype. Der kan dog være en medfødt intolerance over for mælkesukkeret, som kan give problemer. Blodtype B tåler også fint æg, lamme- og vildtkød, lever, kornprodukter, grønne grønsager, frugt og bælgfrugter.

Blodtype B-kost

Har du ubehag eller sundhedsproblemer, så undgå: rugbrød (alle kornprodukter), fjerkræ (undtagen kalkun) og skaldyr til daglig. Vær kræsen. Mærk efter om følgende madvarer giver dig ubehag eller forværrer dine symptomer. I så fald spis kun undtagelsesvis: Avokado, majs, oliven, rabarber, sodavand, svinekød, tofu, tomat, vilde ris og ål.

Prøv diæten i en uge. Får du det bedre så fortsæt.

Er der vægtproblemer, bør man dog undgå mad, der påvirker stofskiftet hos blodtype B: majs, linser, hvede, boghvede, sesamfrø og jordnødder. Der kan i perioder være behov for tilskud af magnesium, lecitin, ginkgo, ginseng og lakridsrod. Balance og harmoni er nøgleord for B’ernes personlighed.

Velegnede motionsformer er vandreture, tennis, svømning og cykling med moderat kraftanstrengelse og god mental balance. Blodtype B er disponeret til autoimmune sygdomme som sklerose, lupus, kronisk træthedssyndrom og type I sukkersyge.
 
En 74-årig mand havde for 10 år siden en stor blodprop og var efterfølgende meget sløj og træt. Han har altid været et naturmenneske og modstander af medicin. Han fik det god efter diverse behandlinger med det blodrensende stof EDTA (læs mere i bind 3).

Hans blodtryk har ligget meget pænt, men nu bliver han let forpustet og føler sig træt. Han har hjemme målt blodtrykket til 220/115. Vi taler om at give flere behandlinger med EDTA, men bliver enige om, at han i en uge skal forsøge at ændre lidt på kosten i retning af blodtype B-kost.

I løbet af denne uge ændres blodtrykket til 130/80, som han tidligere havde, han er ikke forpustet mere, så nu kan han træne sine 12 heste igen.


BLODTYPE AB

Dette er den yngste af blodtyperne, mindre end tusind år gammel. Den passer ikke ind i nogle af de andre blodtypemønstre, men ligner i nogle sammenhænge type A, andre type B eller en blanding af disse to. Eksempelvis tolereres tomater dårligt af både A og B, mens AB tilsyneladende kan spise tomater uden mærkbar reaktion.

Blodtype AB-kost

Har du ubehag eller sundhedsproblemer, så undgå: kød (spis kalkun og lam), majs og mælk til daglig. Vær kræsen. Mærk efter om følgende madvarer giver dig ubehag eller forværrer dine symptomer. I så fald spis kun undtagelsesvis: appelsin, avokado, banan, mango, rabarber, smør, sodavand, te, vildt, østers, og ål. Prøv diæten i en uge. Får du det bedre så fortsæt.

Denne blodtype tilrådes en blandet kost bestående af, kød (lam, kalkun, kanin), fisk (undgå skaldyr og ål), korn- og mælkeprodukter, tofu, grøntsager, bælgfrugt og frugt. Er der problemer med overvægt, bør man undgå rødt kød, lima- og snittebønner, frø, majs og boghvede til fordel for grønne grøntsager, ananas, kelp, tofu, skaldyr og mælkeprodukter. Af frugt bør AB’erne undgå bananer, appelsiner, mango og rabarber. Fælles med blodgruppe A har kaffe også en medicinsk virkning på blodgruppe AB. Fornuftige kosttilskud for denne gruppe er C vitamin, selen, zink, quercetin, marietidsel, hvidtjørn og echinacea.

Type AB svækkes af stress nøjagtigt som A, og har derfor behov for afslapningsteknikker som yoga og tai chi kombineret med vandreture, cykling, svømning, tennis og golf. Et følsomt fordøjelsessystem og et til tider overtolerant immunsystem disponerer for blodgruppe A-lignende sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og blodmangel.
 
Blodtypen er relativt sjælden (ca. 4 % af befolkningen). De erfaringer jeg har fra klinikken, er for spinkle til deraf at drage konklusioner.

LEKTINER

Kigger man på blodet i et mørkefeltmikroskop efter et måltid mad, så kan man se, om man har spist en blodtyperigtig kost. De der ikke har fulgt vejledningen, har ”pengeruller” det vil sige sammenklumpede, røde blodlegemer (se billedet nedenfor).

De røde blodlegemer klumpet sammen som pengeruller efter et måltid med forkert mad og dannelse af det biologiske superlim lektin.

Årsagen til denne sammenklæbning, er de blodtypefremmede lektiner. Den farlige lim består af proteiner med evne til at klæbe sig til kulhydrater, eksempelvis på cellemembraner. Da disse lektiner har blodtypelignende egenskaber, kan de anvendes til at sammensætte en blodtyperigtig kost. Ca. 95 % af de lektiner, vi optager gennem kosten, er kroppen i stand til at udskille igen, men ca. 5 % bliver filtreret over i blodet. De forskellige intolerante lektiner har en forkærlighed for forskellige organer. Eksempelvis kan det lektin, som findes i hvede, kaldet gluten, klæbe til tyndtarmens slimhinde og forårsage en kraftig, smertefuld betændelse, særlig hos blodtype O. Måske er det den samme mekanisme, der starter de forandringer i hjerte, nyre og hjerne, som vi senere i mere fremskredne stadier opfatter som forkalkninger?

“Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin.” Ordene tilskrives den græske læge Hippokrates, der levede for 2400 år siden. Først nu begynder videnskaben at forstå betydningen af hans opfordring.
 

Litteratur Blodtypediæt.

1. D'Adamo PJ, Whitney C. Blodtypedietten. Spis riktig for din blodtype. Oslo: Wem 3 A/S, 1999.

2. D'Adamo PJ, Whitney C: 4 Blutgruppen - Vier Strategien für ein gesundes Leben. Piper Verlag 10. Aufl. (2000)

3. Agbedana EO et al (1996). Serum total, heat and urea stable alkaline phosphatase activities in relation to ABO blood groups and secretor phenotypes. Afr J Med Med Sci 25(4): 327-9.

4. Kilpatrick DC, Pusztai A, Grant G, Graham C, Ewen SWB: Tomato lectin resists digestion in the mammalian alimentary canal and binds to intestinal villi without deletorious effects. FEBS Lett 185 (1985) 299-305

5. Pusztai A, Bardocz S, red. Lectins. Biomedical perspectives. London: Taylor & Francis, 1995.

6. Bayer PM et al (1980). Intestinal alkaline phosphatase and the ABO blood group system--a new aspect. Clin Chim Acta 108(1): 81-7.

7. Liener IE, Sharon N, Goldstein IJ, red. The Lectins: properties, functions, and applications. Orlando, FL: Academic Press, 1986.

8. Pusztai A, Ewen SWB, Grant G, Brown DS, Stewart JC, Peumans WJ, Van Damme EJM, Bardocz S: Antinutritive effects of wheat-germ agglutinin and other N-acetylglucosamine-specific lectins. Br J Nutr 70 (1993) 313-321

9. Meade TW et al (1994). Factor VIII, ABO blood group and the incidence of ischaemic heart disease. Br J Haematol 88(3): 601-7.

10. Van Damme EJM, Peumans WJ, Pusztai A, Bardocz S. Handbook of plant lectins: properties and biomedical applications. Chicester: John Wiley & Sons, 1998.

11. Wang Q, Yu LG, Campbell BJ, Milton JD, Rhodes JM: Identification of intact peanut lectin in peripheral venous blood. Lancet 352 (1998) 1831-1832

12. Green D et al (1995). Relationship among Lewis phenotype, clotting factors, and other cardiovascular risk factors in young adults. J Lab Clin Med 125(3): 334-9.

13. Newburg DS: Human milk glycoconjugates that inhibit pathogens. Curr Med Chem 6 (1999) 117-127

14. Gabius H-J, Gabius S (Hrsg.): Lectins and Glycobiology. Berlin - New York, Springer Verlag (1993)

15. Garratty G (1995). Blood group antigens as tumor markers, parasitic/bacterial/viral receptors, and their association with immunologically important proteins. Immunol Invest 24(1-2): 213-32.

16. Mourant AE, Kopec AC and Domaniewska-Sobczak K (1977). Blood Groups and Disease, Oxford University Press.

17. Rüdiger H: Plant lectins - more than just tools for glycoscientists: occurrence, structure and possible functions of plant lectins. Acta Anat 161 (1998) 130-152

18. International (Ludwig) Breast Cancer Study Group: Prognostic value of Helix pomatia in breast cancer. Br J Cancer 68 (1993) 146-150

19. Wills CP (1996). Plagues: their origin, history and future, HarperCollinsPublishers.

20. Karlsson K-A: Meaning and therapeutic potential of microbial recognition of host glycoconjugates. Mol Microbiol 29 (1998) 1-11

21. Telen M (1996). Erythrocyte blood group antigens: polymorphisms of functionally important molecules. Sem Hematol 33(4): 302-314.

22. Gabius H-J: Animal lectins. Eur J Biochem 243 (1997) 543-576

23. Kinane DF et al (1982). ABO blood group, secretor state, and susceptibility to recurrent urinary tract infection in women. Brit Med J 285(July 3): 7-14.

24. Gabius H-J, Gabius S (Hrsg.): Glycosciences: Status and Perspectives. London - Weinheim, Chapman & Hall (1997)

25. Reid M et al (1990). Associations between human red cell blood group antigens and disease. Transfusion Med Rev IV(No 1): 47-55.

26. Moen T. "Blodtypedietten" - vitenskap eller fantasi? Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 355 - 8.

27. Spiro H (1998). Peptic ulcer: Moynihan's or Marshall's disease? Lancet 352(August 22): 645-646.

28. Watkins WM: A half century of blood-group antigen research: some personal recollections. Trends Glycosci Glycotechnol 11 (1999) 391-411

29. Interne Mitteilung: Prof. Dr. H.-J. Gabius, Institut für Physiologische Chemie, Tierärztliche Fakultät der Ludwig-Maximilians-Universität, München und Dr. med. S. Gabius, Ärztin für Innere Medizin - Hämatologie/Internistische Onkologie, Rosenheim.
Martin S (1999). An introduction to lectins. Nutrition Practitioner 1(3): 21-22.

30. Skripal IG (1996). ABO system of blood groups in people and their resistance to certain infectious diseases (prognosis). Mikrobiol Z 58(2): 102-8.

31. Hakomori S et al (1975). Fucolipids and blood group glycolipids in normal and tumor tissue. Prog Biochem Pharmacol 10: 167-96.

32. Brooks SA et al (1991). Prediction of lymph node involvement in breast cancer by detection of altered glycosylation in the primary tumour. Lancet 338(July13) : 71-74.

33. D'Adamo PJ. Diet, disease and the ABO bloodgroups: a review of the literature. Seattle, WA: John Bastyr College of Naturopathic Medicine, 1981. www.dadamo.com/literature/lrc.htm (3.2.1999).

34. Greenwell P (1997). Blood group antigens: molecules seeking a function? Glycoconj J 14(2): 159-73.

35. Falk P et al (1993). An in vitro adherence assay reveals that Helicobacter pylori exhibits cell lineage-specific tropism in the human gastric epithelium. Proc Natl Acad Sci U S A 90(5): 2035-9.

36. Oriol R, Mollicone R, Coullin P, Dalix AM, Candelier JJ: Genetic regulation of the expression of ABH and Lewis antigens in tissues. APMIS 100 Suppl 27 (1997) 28-38

37. Brenner H et al (2000). Helicobacter pylori infection among offspring of patients with stomach cancer. Gastroenterology 118(1): 31-5.

38. D'Adamo PJ. Gut ecosystem dynamics III. Lectins and mitogens. Townsend Letter for Doctors & Patients 1990; 85 - 6: 528.

39. Landsteiner K: Zur Kenntnis der antifermentativen, lytischen und agglutinierenden Wirkungen des Blutserums in der Lymphe. Zbl Bakteriol Orig 27 (1900) 357-362

40. D'Adamo PJ, Whitney C. Live right for your type. New York: G. P. Putnam's Son, 2001.

41. El-Omar EM et al (2000). Increased prevalence of precancerous changes in relatives of gastric cancer patients: critical role of H. pylori. Gastroenterology 118(1):22-30.

42. Watkins WM: Blood group substances. Science 152 (1955) 172-181

43. Kermarrec N, Roubinet F, Apoil PA, Blancher A. Comparison of allele 0 sequences of the human and non-human primate ABO system. Immunogenetics 1999; 49: 517 - 26.

44. Kilpatrick DC, Green C: Lectins as blood typing reagents. Adv Lectin Res 5 (1992) 51-94

45. Tarjan Z et al (1995). Correlation between ABO and Rh blood groups, serum cholesterol and ischemic heart disease in patients undergoing coronarography. Orv Hetil (English abstract) 136(15): 767-9.

46. Price WP. Nutrition and physical degeneration. 10. utg. Pasadena, CA: The Price-Pottenger Nutrition Foundation, 1979.

47. Slipko Z et al (1994). Body structure and ABO and Rh blood groups in patients with advanced coronary heart disease after aorto-coronary by-pass surgery. Pol Arch Med Wewn (English abstract) 91(1): 55-60.

48. Yamamoto F, Clausen H, White T, Marken J, Hakomori S: Molecular genetic basis of the histo-blood group ABO system. Nature 345 (1990) 229-233

49. Mourant AE, Kopec AC, Domaniewska-Sobozak K. Blood groups and diseases. A study of associations of diseases with blood groups and other polymorphisms. Oxford: Oxford University Press, 1978.

50. Whincup PH et al (1990). ABO blood group and ischaemic heart disease in British men. Brit Med J 300(6741): 1679-82.

51. Yamamoto F, Hakomori S: Sugar-nucleotide donor specificity of histo-blood group A and B transferases is based on amino acid substitutions. J Biol Chem 265 (1990) 19257-19262

52. Gillum RF (1991). Blood groups, serum cholesterol, serum uric acid, blood pressure, and obesity in adolescents. J Natl Med Assoc 83(8): 682-8.

53. Greenwell P: Blood group antigens: molecules seeking a function? Glycoconjugate J 14 (1997) 159-173

54. Vogel F, Motulsky AG. Human genetics. Problems and approaches. 3. utg. Berlin: Springer-Verlag, 1997. Blodtypediettens vitenskapelige grunnlag

55. Dag Viljen Poleszynski Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 1838-9
 
 
Se også
Agbedana EO et al (1996). Serum total, heat and urea stable alkaline phosphatase activities in relation to ABO blood groups and secretor phenotypes. Afr J Med Med Sci 25(4): 327-9.

Bayer PM et al (1980). Intestinal alkaline phosphatase and the ABO blood group system--a new aspect. Clin Chim Acta 108(1): 81-7.

Brenner H et al (2000). Helicobacter pylori infection among offspring of patients with stomach cancer. Gastroenterology 118(1): 31-5.

Brooks SA et al (1991). Prediction of lymph node involvement in breast cancer by detection of altered glycosylation in the primary tumour. Lancet 338(July13) : 71-74.

D'Adamo PJ, Whitney C. Blodtypedietten. Spis riktig for din blodtype. Oslo: Wem 3 A/S, 1999.

D'Adamo PJ, Whitney C. Live right for your type. New York: G. P. Putnam's Son, 2001.

D'Adamo PJ, Whitney C: 4 Blutgruppen - Vier Strategien für ein gesundes Leben. Piper Verlag 10. Aufl. (2000)

D'Adamo PJ. Gut ecosystem dynamics III. Lectins and mitogens. Townsend Letter for Doctors & Patients 1990; 85 - 6: 528.

El-Omar EM et al (2000). Increased prevalence of precancerous changes in relatives of gastric cancer patients: critical role of H. pylori. Gastroenterology 118(1):22-30.

Falk P et al (1993). An in vitro adherence assay reveals that Helicobacter pylori exhibits cell lineage-specific tropism in the human gastric epithelium. Proc Natl Acad Sci U S A 90(5): 2035-9.

Gabius H-J, Gabius S (Hrsg.): Glycosciences: Status and Perspectives. London - Weinheim, Chapman & Hall (1997)

Gabius H-J, Gabius S (Hrsg.): Lectins and Glycobiology. Berlin - New York, Springer Verlag (1993)

Gabius H-J: Animal lectins. Eur J Biochem 243 (1997) 543-576

Garratty G (1995). Blood group antigens as tumor markers, parasitic/bacterial/viral receptors, and their association with immunologically important proteins. Immunol Invest 24(1-2): 213-32.

Gillum RF (1991). Blood groups, serum cholesterol, serum uric acid, blood pressure, and obesity in adolescents. J Natl Med Assoc 83(8): 682-8.

Green D et al (1995). Relationship among Lewis phenotype, clotting factors, and other cardiovascular risk factors in young adults. J Lab Clin Med 125(3): 334-9.

Greenwell P (1997). Blood group antigens: molecules seeking a function? Glycoconj J 14(2): 159-73.
D'Adamo PJ. Diet, disease and the ABO bloodgroups: a review of the literature. Seattle, WA: John Bastyr College of Naturopathic Medicine, 1981. www.dadamo.com/literature/lrc.htm (3.2.1999).

Greenwell P: Blood group antigens: molecules seeking a function? Glycoconjugate J 14 (1997) 159-173

Hakomori S et al (1975). Fucolipids and blood group glycolipids in normal and tumor tissue. Prog Biochem Pharmacol 10: 167-96.

International (Ludwig) Breast Cancer Study Group: Prognostic value of Helix pomatia in breast cancer. Br J Cancer 68 (1993) 146-150

Interne Mitteilung: Prof. Dr. H.-J. Gabius, Institut für Physiologische Chemie, Tierärztliche Fakultät der Ludwig-Maximilians-Universität, München und Dr. med. S. Gabius, Ärztin für Innere Medizin - Hämatologie/Internistische Onkologie, Rosenheim.
Martin S (1999). An introduction to lectins. Nutrition Practitioner 1(3): 21-22.

Karlsson K-A: Meaning and therapeutic potential of microbial recognition of host glycoconjugates. Mol Microbiol 29 (1998) 1-11

Kermarrec N, Roubinet F, Apoil PA, Blancher A. Comparison of allele 0 sequences of the human and non-human primate ABO system. Immunogenetics 1999; 49: 517 - 26.

Kilpatrick DC, Green C: Lectins as blood typing reagents. Adv Lectin Res 5 (1992) 51-94

Kilpatrick DC, Pusztai A, Grant G, Graham C, Ewen SWB: Tomato lectin resists digestion in the mammalian alimentary canal and binds to intestinal villi without deletorious effects. FEBS Lett 185 (1985) 299-305

Kinane DF et al (1982). ABO blood group, secretor state, and susceptibility to recurrent urinary tract infection in women. Brit Med J 285(July 3): 7-14.

Landsteiner K: Zur Kenntnis der antifermentativen, lytischen und agglutinierenden Wirkungen des Blutserums in der Lymphe. Zbl Bakteriol Orig 27 (1900) 357-362

Liener IE, Sharon N, Goldstein IJ, red. The Lectins: properties, functions, and applications. Orlando, FL: Academic Press, 1986.

Meade TW et al (1994). Factor VIII, ABO blood group and the incidence of ischaemic heart disease. Br J Haematol 88(3): 601-7.

Moen T. "Blodtypedietten" - vitenskap eller fantasi? Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 355 - 8.

Mourant AE, Kopec AC and Domaniewska-Sobczak K (1977). Blood Groups and Disease, Oxford University Press.

Mourant AE, Kopec AC, Domaniewska-Sobozak K. Blood groups and diseases. A study of associations of diseases with blood groups and other polymorphisms. Oxford: Oxford University Press, 1978.

Newburg DS: Human milk glycoconjugates that inhibit pathogens. Curr Med Chem 6 (1999) 117-127

Oriol R, Mollicone R, Coullin P, Dalix AM, Candelier JJ: Genetic regulation of the expression of ABH and Lewis antigens in tissues. APMIS 100 Suppl 27 (1997) 28-38

Price WP. Nutrition and physical degeneration. 10. utg. Pasadena, CA: The Price-Pottenger Nutrition Foundation, 1979.

Pusztai A, Bardocz S, red. Lectins. Biomedical perspectives. London: Taylor & Francis, 1995.

Pusztai A, Ewen SWB, Grant G, Brown DS, Stewart JC, Peumans WJ, Van Damme EJM, Bardocz S: Antinutritive effects of wheat-germ agglutinin and other N-acetylglucosamine-specific lectins. Br J Nutr 70 (1993) 313-321

Reid M et al (1990). Associations between human red cell blood group antigens and disease. Transfusion Med Rev IV(No 1): 47-55.

Rüdiger H: Plant lectins - more than just tools for glycoscientists: occurrence, structure and possible functions of plant lectins. Acta Anat 161 (1998) 130-152

Skripal IG (1996). ABO system of blood groups in people and their resistance to certain infectious diseases (prognosis). Mikrobiol Z 58(2): 102-8.

Slipko Z et al (1994). Body structure and ABO and Rh blood groups in patients with advanced coronary heart disease after aorto-coronary by-pass surgery. Pol Arch Med Wewn (English abstract) 91(1): 55-60.

Spiro H (1998). Peptic ulcer: Moynihan's or Marshall's disease? Lancet 352(August 22): 645-646.

Tarjan Z et al (1995). Correlation between ABO and Rh blood groups, serum cholesterol and ischemic heart disease in patients undergoing coronarography. Orv Hetil (English abstract) 136(15): 767-9.

Telen M (1996). Erythrocyte blood group antigens: polymorphisms of functionally important molecules. Sem Hematol 33(4): 302-314.

Van Damme EJM, Peumans WJ, Pusztai A, Bardocz S. Handbook of plant lectins: properties and biomedical applications. Chicester: John Wiley & Sons, 1998.

Vogel F, Motulsky AG. Human genetics. Problems and approaches. 3. utg. Berlin: Springer-Verlag, 1997.

Wang Q, Yu LG, Campbell BJ, Milton JD, Rhodes JM: Identification of intact peanut lectin in peripheral venous blood. Lancet 352 (1998) 1831-1832

Watkins WM: A half century of blood-group antigen research: some personal recollections. Trends Glycosci Glycotechnol 11 (1999) 391-411

Watkins WM: Blood group substances. Science 152 (1955) 172-181

Whincup PH et al (1990). ABO blood group and ischaemic heart disease in British men. Brit Med J 300(6741): 1679-82.

Wills CP (1996). Plagues: their origin, history and future, HarperCollinsPublishers.

Yamamoto F, Clausen H, White T, Marken J, Hakomori S: Molecular genetic basis of the histo-blood group ABO system. Nature 345 (1990) 229-233

Yamamoto F, Hakomori S: Sugar-nucleotide donor specificity of histo-blood group A and B transferases is based on amino acid substitutions. J Biol Chem 265 (1990) 19257-19262


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms