Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

 

Kolesterol

Kolesterol er et livsvigtige fedtstof, der har fået et dårligt ry. Det er et så vigtigt byggemateriale, så kroppen selv laver 95 %, for ikke at risikere at komme til at mangle noget. Ca. 5 % stammer fra føden. Det anvendes til opbygning af cellevæg­ge, til binyrebarkhormoner, kønshormoner, vitamin A, -D3 og galdeproduktion. Det er desuden et af kroppens vigtige konser­veringsmidler (antioxidant).
 
Kolesteroltallet
Kolesterol­tallet er et tal, der tales en del om, og som i mange tilfælde skaber bekymring. Det er et tal, der ofte ligger i området 4,5 -7.5. Det udgøres af to undergrupper, på den ene side det såkaldte ”gode kolesterol” (HDL) og på den anden side det såkaldte ”dårlige kolesterol” (LDL). I de senere år er der blandt visse læger gået sport i at bringe kolesteroltallet så langt ned som muligt, i håb om at reducere risikoen for åreforkalkning. Mange undersøgelser har vist, at der ingen direkte sammenhæng er mellem forkalkningsgrad og kolesterolniveau. Der er også undersøgelser der har vist det modsatte.

Interessen for kolesteroltallet har imidlertid haft en stor betydning for folkesundheden. Den har for mange været det lille spark, der startede deres interessere for sundere kostvaner og bedre livsstil. I denne sam­menhæng kan det stadig anvendes. Vi bør dog opdatere vore behandlingstilbud til også at omfatte kostvejledning, genetisk vejledning, opsporing af skjulte betændelser, afgiftning, eliminering af vitamin- og mineralmangler. Vi bør fjerne belastninger og tilføre organismen de nødvendige råstoffer, der kan bremse en accelereret ældningsproces.

Kolesterolratio

I en periode blev der lagt stor vægt på det indbyrdes forhold mellem det totale kolesterol DTK og det gode kolesterol HDL, den såkaldte kolesterolratio. I starten var parolen at kvotienten DTK/HDL gerne skulle ligge under 4,0. Det ville sige, at hvis HDL var 2,0 kunne man tillade et totalkolesterol på (2 x 4=) 8,0. Senere blev kvotienten mellem LDL/HDL mere interessant, navnlig for industrien, der omsatte kolesterolsænkende medicin for milliarder og stadig omsætter store beløb. LDL står for ”Low Density Lipoprotein” eller de store kolesterolkugler og HDL ”High Density Lipoprotein” for de små kolesterolkugler. Det gode kolesterol, HDL, er på samme måde som urinsyre en del af kroppens egne konserveringsmidler, antioxidanter.
 
Forskning med fejl
I mange år troede flere forskere, at forhøjet kolesterol var hovedårsagen til forkalkning i hjertets kranspulsårer. Men ikke alle lod sig overbevise. Antagelsen byggede på nogle studier hvor man fejlagtigt havde medregnet patienter med en arvelig stofskiftesygdom, der medførte meget høje kolesterolværdier på over 9,0 (Framingham Studiet og Syv Lande Studiet af Ancel Key). En revurdering af dataene ved 30-års opfølgningen viste, at dødsrisikoen for mænd over 47 år var den samme, enten man havde højt eller lavt kolesterol. Flere undersøgelser viste, at højt kolesterol ikke var en risikofaktor for kvinder, og at ældre over 60 år med højt kolesterol levede længere end de med lavt kolesterol. Disse forskere så i kolesterol en slags politi, der var kom­manderet ud, når der skulle ryddes op. De stillede sig tvivlende til idéen om, at en tvangs­fjernelse af dette "politi" vil medføre mindre kriminali­tet. Teorien gik meget forenklet ud på, at det gode kolesterol, HDL forebygger hjertekreds­løbssyg­domme ved at bremse de for­harsknings­processer, der ødelæg­ger cellerne, og det "brugte" kolesterol, LDL, beskytter mod infektioner og kræft, og i nogle tilfælde kunne forebygge forkalkning. En finsk dobbelt blind undersøgelse af professor Salonen (Circulation 1997;86:803-811) viste, at kolesterol som risikofaktor for blodprop i hjertet, kom langt nede på listen (som nummer 18) over risikofaktorer for midaldrende mænd, og det var uden signifikant statistisk betydning.
 
StatinSeminar, Københavns Universitet 17. november 2011.
Center for sund aldring på Københavns Universitet havde inviteret fem foredragsholdere og publikum til en meningsudveksling om den stigende anvendelse af kolesterolsænkende medicin, de såkaldte statiner. Den første foredragsholder var professor Mogens Lytken Larsen, der fortalte om "Statiner: Indikationer for anvendelsen i kardiovaskulær forebyggelse og behandling." Han kunne dårlig skjule sin begejstring for statiner og viste til flere undersøgelser. En kritisk kommentar fra salen (Uffe Ravnskov) fik i første omgang blot følgende bemærkning: "Jeg går ud fra, at du ved hvad familiær hyperkolesterolæmi er." Det var dog ikke det hans foredrag handlede om.
 
Post doc Helle Wallach Kildemoes talte om: "Stigende forbrug af kolesterolnedsættende lægemidler blandt ældre: Et indikationsskred?" Hun kunne vise en gradvis og vedvarende reduktion i antallet hjertedødsfald siden 1970'erne, men dette knæk på kurven startede flere år får anvendelsen af statiner. Årsagen var måske en sundere livsstil.
 
Phd stud. Msc. Steen Larsen: "Statinbehandling medfører nedsat muskelstyrke og dysfunktion af mitokondrierne" kunne vise et fald i mængden Q-10 i mitokondrierne allerede efter 2 måneder på statiner. Dette var formentlig hovedårsagen til svækkede og smertefulde muskler som bivirkning til statinbehandling. Han observerede ikke fald i antallet mitokondrier, men dertil var observartionstiden på to måneder nok for kort.
 
Tidligere praktiserende læge, overlæge Leif Skive, Hamlet og praktiserende læge Mikkel Vass, Præstø diskuterede "Hører målinger af Kolesterol niveau med til en almindelig standard helbredsundersøgelse?" Mikkel Vass viste et videoklip fra konsultationen, hvor en ældre patient efter kort tid på statiner havde fået muskelsmerter og bivirkninger. Han ville heller "leve kortere" uden statiner end miste sin gode livskvalitet. Der blev efterlyst en forklaring på hvorfor muskelproblemer ikke er nævnt som bivirkning i de videnskabelige undersøgelser af statiner. Det kunne ingen af foredragsholderne svare på, men det kunne en af tilhørerne fra salen: "Man havde vedtaget, at hvis ikke der var en stigning i blodet af muskelenzymet kreatinkinase (altså muskelen viste tegn på opløsning), ville man ikke acceptere symptomerne som en bivirkning (Uffe Ravnskov). 
 
I den efterfølgende diskussion var fire af de fem foredragsholdere kritiske til det nærmest eksplosivt stigende statinforbrug hos ældre over 65, den aldersgruppe som de fleste var enige om ikke behøver kolesterolsænkende medicin. En hjertelæge talte varmt for behandlingen. Han blev i løbet af seminaret lettere irriteret, da de fleste kommentarer fra salen var kritiske til statiner. Han indrømmede dog, at han havde grebet ind, da en yngre kollega havde ordineret statiner til hans svigerfar, der var over 80 år, dement og kun ønskede at få lov at dø.
 
Tilhængere af kolesterolteorien hævder, at det er lykkedes at knække kurven for hjertedød takket være kolesterolsænkende medicin. I dag anvender over 600 000 danskere statiner. Sandheden er imidlertid, at kurven knækkede flere år inden anvendelsen af denne medicin. Hvert år stiger behandlingsgruppen med tusinder af nye patienter specielt i gruppen over 65 år. Den gruppe som beviseligt har mindst nytte af medicinen. Det er også denne gruppe hvor bivirkningerne kan være mest plagsomme: Træthed, smerter over det hele, nedsat fysisk og psykisk præstationsevne og betændelseslignende tilstand i musklerne. Disse gener kan til en vis grad reduceres ved tilskud af vitamin Q-10 100 – 200 mg daglig, vitamin C 1 g x 2, vitamin E 350 mg, Omega-3 fiskeolie 4 kapsler og tilskud af Krom 200 mcg daglig.
 
 
 
 
 
 
 
Se i øvrigt udsendelsen fra den 22-08-2016 på DR 1 om emnet: https://www.dr.dk/tv/se/sygdom-soeges/sygdom-soeges.
 
 
 
 
Familiært forhøjet kolesterol

Dagens Medicin nr. 1, fredag 9 januar 2015

STATINER GAVNER IKKE PATIENTER MED ARVELIGT FORHØJET KOLESTEROL

Et norsk registerstudie blandt knapt 4.700 norske patienter med familiær hyperkolesterolæmi (FH), er offentliggjort i ”Journal of the American Heart Association” (J Am Heart Assoc. 2014; 3: e001236).

FH skyldes en mutation i LDL-kolesterolets receptorgen (autosomal, dominant arvelig tilstand), hvor forhøjet kolesterol allerede foreligger fra fødslen og stiger med alderen. Tilstanden er karakteriseret ved ophobning af fedt, som histologisk minder om fedtknuder (atheromer) og forekommer hos ca. 10.000 personer i Danmark. De har en øget kredsløbsrisiko og udgør ca. 5% af blodpropper i hjertet.FH forekommer i en mild form med kolesterolværdier på 8-14 mmol/L, hvor ca. halvdelen af mændene får sin første blodprop i hjertet før 50-års-alderen. En mere udtalt (homozygot) form har kolesterolværdier over 20 mmol/L. I dette registerbaserede studie undersøgte de norske forskere, om behandlingen med kolesterolsænkende medicin (statiner) kunne reducere risikoen for dødsfald hos patienter med hjerte-karsygdom. Knapt 4.700 norske patienter med diagnosen FH blev fulgt i 18 år, i perioden 1992-2010, og samkørt med det norske dødsregister.

I denne periode blev 113 dødsfald identificeret, hvoraf 46% var forbundet med hjerte-kar-sygdom. Sammenlignet med den generelle norske befolkning var dødsfald forårsaget af hjertekar-sygdom markant højere blandt FH-patienter i alle aldersgrupper yngre end 70 år. Samtidig var der markant højere hjerte-kar-dødelighed blandt de FH-patienter, der fik kolesterolsænkende behandling med statiner, sammenlignet med den generelle befolkning. Der var ingen forskel i dødsfald forårsaget af kræft.

En lignende dansk opgørelse fra 2012 kommer til samme konklusion: 48% af FH-patienterne modtog behandling med statiner. Risikoen for hjerte-kar-sygdom var forøget 13 gange hos ubehandlede FH-patienter og forøget 10 gange blandt statinbehandlede FH-patienter. Konklusionen var også, at statinbehandlingen ofte igangsættes for sent og ikke følges tilstrækkeligt af de fleste FH-patienter (formentlig på grund af generende bivirkninger). Forskerne påpeger dermed, at behandling med kolesterolsænkende medicin (statiner) ikke ser ud til at gavne FH-patienter.

Kommentar: Indikationen for kolesterolsænkende medicin var oprindelig den arvelige, familiære form for højt kolesterol, FH. I dag er over 600 000 danskere i behandling kolesterolsænkende medicin i form af statiner, i håb om at undgå blodprop i hjertet. Hvert år stiger behandlingsgruppen med tusinder af nye patienter specielt i gruppen over 65 år, som allerede med sin høje alder har bevist, at de ikke har FH og som beviseligt har mindst nytte af medicinen. Det er også denne gruppe hvor bivirkningerne kan være mest generende: Træthed, smerter over det hele, nedsat fysisk og psykisk præstationsevne og betændelseslignende tilstande i musklerne. De offentlige kasser belastes voldsomt af dette overforbrug af kolesterolsænkende statiner, som foruden at have bivirkninger og være dyre, også mistænkes for at øge risikoen for at dø af andre årsager end hjertesygdom (depressioner, selvmord, nyre- og muskel-sygdomme). Måske er tiden kommet til at reviderer behovet for kolesterolsænkende behandling med statiner og i stedet fokusere på forebyggende vejledning i kost, motion og livsstil.

 
For lavt kolesterol
I udlandet fokuserer man også på patienter med meget lavt totalkolesterol (under 3,5). Det er ofte midaldrende, slanke, sundhedsbevidste kvinder og mænd. Deres fælles problem er ofte gigt, træthed, fibromyalgilignende symptomer og ubehag der ødelægger ve­lvæ­ret. De får det bedre, når de bliver sat på en diæt, der er rig på naturligt, ikke varmebehandlet kolesterol, som det eksempelvis findes i rå eller blødkogte æggeblommer. Der er i flere undersøgelser fundet en overhyppighed af kræft og problemer fra centralnervesystemet (depressioner, hukommelses- og koncentrationsproblemer) i gruppen med meget lavt totalkolesterol. Her er igen et eksempel på, at vi bør undgå ekstremerne og finde den gyldne middelvej, også når det gælder sundhedsfremmende egenomsorg.
 
Light-industri
Moderne skrækkampagner mod fedt har banet vej for en enorm light-industri, et øget forbrug af raffineret sukker og visse former for stivelse (kartofler). Det har utvivlsomt været medvirkende til et nærmest epidemisk fedmeproblem og et voksende antal sukkersygepatienter. Dette er et problem verdens helseorganisation WHO er opmærksom på. De har erklæret, at den største globale trussel mod folkesundheden og fjende nummer et er tobak og sukker! WHO: Tobak og sukker er den globale sundheds fjender nr. 1.
 
 
 
 
 
Mit Helbred 6, 2011: Hvordan man bedst lyver - medicinalindustrien og sundhedsmyndigheder misinformerer tilsyneladende befolkningerne
 
Uffe Ravnskov: Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt?
 
HOVEDLAND 2010 Pris i Min Boghandel: 229,- kr.

Uffe Ravnskov skrev i 2008 bogen 'Kolesterol - myter og realiteter'. Sidste år udkom 'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt', hvor Uffe Ravnskov sætter fokus på hvorledes og hvordan medicinalindustrien i samarbejde med sundhedsmyndigheder tilsyneladende misinformerer befolkningerne. WHO og FAQ er i færd med at skifte kurs, men i en række lande, herunder Danmark, holder medicinalindustrien og sundhedssektoren fast i de gamle myter om fedt og kolesterol. Uffe Ravnskov redegør for, hvordan kolesterolkampagnerne er en medicinsk skandale, og at der ikke er noget bevis for, at mættet fedt er sundhedsfarligt. Uffe Ravnskov siger i stedet, at et højt kolesteroltal kan beskytte os mod infektioner og sandsynligvis også mod åreforkalkning. De nye fedtafgifter i Danmark er autoritativt nonsens; sørgeligt at politikerne begrunder deres fedtafgift med en løgn; man ved nemlig i dag bedre. Det forties. Uffe Ravnskov citerer Piet Hein: Ufejlbarlighed er en erhvervssygdom hos autoriteterne. Det er svært at indrømme, man har taget fejl.

I det følgende uddrag fra indledningen i bogen "Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt".

 
Om kolesterolhypotesen
Lad mig begynde med at fortælle, hvad kolesterolhypotesen egentlig går ud på. Den består af tre påstande. (Hvorfor jeg kalder dem påstande, vil læseren snart forstå). Ifølge den første påstand stiger kolesteroltallet, hvis vi spiser for meget mættet fedt, og et højt kolesterol tal er farligt. Her er der sikkert nogle, der rynker panden. Et højt kolesteroltal er vel ingen sygdom?

Helt rigtigt. De få, der har gjort sig umagen at følge med i den videnskabelige litteratur, vil sikkert også smile. Ved kolesterolforskerne ikke, at ældre mennesker med et højt kolesteroltal lever længst?

At kolesteroltallet stiger, bekymrer imidlertid eksperterne, fordi det ifølge påstand nummer to resulterer i, at vore glatte og smidige arterier forvandles til klippefyldte alpefloder. Det er der imidlertid heller ikke noget, der tyder på. Årsagen er en helt anden. Den tredje påstand er, at hvis en arterie bliver tilstrækkeligt åreforkalket, så opstår der let en blodprop, som kan udløse et hjerteinfarkt eller et slagtilfælde. Det stemmer heller ikke. Det er ikke åreforkalkningen, der fremkalder blodpropperne. De opstår først, når der går hul på nogle små blærer i arterievæggen. Nu hører jeg spørgsmålene svirre i luften: Hvis det høje kolesteroltal er ufarligt, hvad er så årsagen til åreforkalkning, og hvad er det for nogle blærer, du taler om? I en kriminalroman afsløres morderen ikke i første kapitel. Læseren må vente til de sidste. Først nogle kendsgerninger om fedt og kolesterol.

 
Det mættede fedt
Fedt er en blanding af forskellige fedtsyrer, og fedtsyrer består hovedsageligt aflange kæder af kulstof- og brintatomer. Hvis der er det rette forhold mellem atomerne, kalder man fedtsyrerne for mættede, og med det menes at kulstofatomerne er mættede med brintatomer. De mættede fedtsyrer er stabile, fordi atomernes elektroner passer perfekt til hinanden. Det er en nyttig egenskab, fordi de mættede fedtsyrer er en vigtig bestanddel i alle vore celler og nervetråde. Det er også de mættede fedtsyrer, som dominerer i modermælken og i de animalske fødevarer. Indeholder vores mad for få mættede fedtsyrer, kan vi hente flere fra fedtcellerne.

Vi kan også producere dem selv ved at omdanne kulhydraterne til fedtsyrer. Kulhydrater findes i kartofler og andre rodfrugter og i al mad, der fremstilles af mel, ris og sukker. Hvis vi spiser flere kulhydrater, end vi har brug for, gemmer vi noget af overskuddet som glykogen i musklerne og i leveren. Resten laves om til mættede fedtsyrer, som deponeres i fedtcellerne. Hvordan kan nogen tro, at molekyler, som vi selv producerer i store mængder, og som er en vigtig bestanddel i al menneskeligt væv, er skadelige for vores helbred? Det er simpelthen et bedragerisk mesterværk at have overbevist den halve verden om, at for meget mættet fedt i maden skader helbredet. Der findes også mængder af videnskabelige undersøgelser, der har vist, at det ikke stemmer.

Nogle fedtsyrer savner to eller flere brintatomer, og nogle af kulstofatomerne må derfor dele brintatomer med hinanden ved hjælp af det, man kalder dobbeltbindinger. Hvis der blot findes en dobbeltbinding, kaldes fedtsyren for enkeltumættet, hvis der findes flere, kaldes den flerumættet. De enkeltumættede fedtsyrer er dem, der dominerer i raps- og olivenolie, men der findes også en hel del i animalsk fedt. Nogle påstår, at vi lettere får hjerteinfarkt, hvis vi ikke spiser tilstrækkeligt med enkeltumættede fedtsyrer. Det er en absurd tanke, fordi vi selv kan producere lige så mange enkeltumættede fedtsyrer, som vi behøver. Der findes heller ikke et eneste eksperiment, der har vist, at det er gavnligt at erstatte mættet fedt med enkeltumættet.

De flerumættede fedtsyrer findes frem for alt i majs- og solsikkeolie samt i fedt fra fisk og skaldyr. De fleste af planteoliernes flerumættede fedtsyrer har tilnavnet omega-6, mens de, der findes i fisk og skaldyr kaldes for omega-3. Vi behøver små mængder af begge grupper. Nogle af dem kan vi ikke selv producere, og da vi behøver dem for at kunne fungere normalt, kalder vi dem for livsvigtige.

Samspillet mellem de flerumættede fedtsyrer og kroppens funktioner er uhyre kompliceret, men meget tyder på, at vi spiser alt for mange omega-6 fedtsyrer i dag, hvilket gør, at de inflammatoriske mekanismer, som normalt er nødvendige, for at vi kan overleve, tager overhånd og bliver skadelige. Forklaringen er, at de flerumættede fedtsyrer er ustabile. De forsøger derfor at stjæle brintatomer fra nabomolekylerne, hvorved både de selv og deres ofre udvikler skadelige egenskaber. Man siger, at de flerumættede fedtsyrer oxiderer. For at forhindre dette har vi nogle molekyler, som kaldes antioxidanter, men spiser vi for meget flerumættet fedt klarer antioxidanterne ikke opgaven, og det kan være skadeligt for sundheden.

 
Kolesterol
Da jeg hørte om kolesterolhypotesen for første gang, var jeg lige blevet læge fra Københavns Universitet. Mine kundskaber i biokemi var endnu nogenlunde intakte på det tidspunkt. Jeg vidste derfor, at kolesterol er et livsvigtigt molekyle. Man kan for eksempel ikke bygge cellevægge eller nervetråde uden kolesterol. Vi producerer også sexhormonerne og stresshormonet kortisol ved at ændre en smule på kolesterolmolekylet, og med solens hjælp forvandler hudcellerne kolesterol til D-vitamin. Hjernen fungerer ikke uden kolesterol. De kemiske processer, der starter nerveimpulserne, kræver, at der uafbrudt produceres kolesterol. Det er således ikke så mærkeligt, at den højeste koncentration af dette vigtige stof findes netop i hjernen. Liv kan ikke skabes uden kolesterol. Derfor er æg den mest kolesterolrige føde, vi har. Der behøves nemlig meget kolesterol for at fremstille en levende varmblodet skabning.

Kolesterolet er så vigtigt for os, at hver eneste celle i kroppen er i stand til at producere det. Hvis cellerne behøver mere, end de selv er i stand til at lave, kommer leveren til hjælp og sender mere af den kostbare vare med blodet. Vi producerer tre til fem gange mere kolesterol, end vi spiser. Hvis vi spiser for lidt, øges produktionen; hvis vores mad er rig på kolesterol, holder cellerne pause. Det er derfor, det er så svært at påvirke vores kolesteroltal ved at ændre på kosten. Påstanden, at vi risikerer at dø af hjerteinfarkt, hvis der er en smule mere kolesterol i blodet end normalt, forekom mig lige så vanvittig, som at gule fingre skulle være årsagen til lungecancer. Jeg var derfor overbevist om, at mere forstandige forskere snart skulle sætte punktum for den ide. Desværre tog jeg alvorligt fejl.

 
Hvorfor jeg skrev denne bog
Min første bog "Kolesterol - myter og realiteter" var en detaljeret og kritisk analyse af de videnskabelige studier, som man har anvendt til at gennemføre kolesterolkampagnen. Jeg fortalte også om de talrige studier, der har vist, at kolesterolhypotesen er et luftkastel, men det er noget, som de fleste kolesterolforskere foretrækker at ignorere.

Jeg tror, at mange læsere har haft svært ved at forstå, hvordan man i strid med al videnskab har formået at overbevise en hel verden om kolesterolets og det mættede fedts farlighed. Med denne bog vil jeg derfor vise, hvordan det er gået til, hvordan det har været muligt at forvandle hvidt til sort ved at ignorere alt det, der taler imod; ved at overdrive eller forvanske trivielle forskningsresultater; ved at citere modstridende resultater på en måde så læseren får indtrykket, at de støtter hypotesen; ved at ignorere, undertrykke eller latterliggøre kritiske forskere eller deres resultater; og ved at publicere manipulerede resultater i de videnskabelige tidsskrifter."

Hvis ikke du har læst 'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt' bør du straks kaste dig over denne gyser og læse mere. 
 

Resumé: ”Hvorfor et højt kolesterol er nyttigt” er en opfølger til Uffe Ravnskovs første bog ”Kolesterol – myter og realiteter”, men hvor den hovedsagelig tager sig af den tekniske side af sagen, påviser denne nye bog hvordan det er lykkedes at overbevise hele verden om, at mættet fedt og højt kolesterol er farligt for sundheden. Man har forvandlet hvidt til sort ved at ignorere alt, der har talt imod dette, ved at overdrive eller forvanske trivielle forskningsresultater eller ved at citere modstridende resultater på en måde, der har givet det indtryk, at de har støttet hypotesen. Man har undertrykt og latterliggjort kritiske forskere og publiceret manipulerede resultater i videnskabelige tidsskrifter.

'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt' byder desuden på en opsummering af de mest indlysende argumenter i en relativ letlæst form samt præsenterer en lang række nyheder på området. I 'Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt' kommer det blandt andet frem, at et nyt kolesterolsænkende eksperiment har vist, at åreforkalkningen bliver værre, jo mere man sænker kolesterolet, at kolesteroltallet hos patienter med akut infarkt er lavere end normalt, og at infarktpatienter med de laveste kolesteroltal løber den største risiko for at dø de efterfølgende tre år.

Derudover afsløres det, at det hidtil største kolesterolsænkende eksperiment har vist, at man kan få diabetes hvis man sænker kolesterolet og at de medicinske tidsskrifter vrimler med artikler, hvor kendte forskere står som forfattere, men som i virkeligheden er skrevet af lægemiddelindustriens skyggeskribenter. Uffe Ravnskov peger på, at 28 kosteksperter udpeget af WHO og FAO for nylig har publiceret en ny rapport, hvori de erklærer, at der ikke findes videnskabeligt bevis for, at mættet fedt er farligt, så opgøret med kolesterolhypotesen har aldrig været mere aktuelt end nu.

Uffe Ravnskov er læge fra Københavns Universitet i 1961. Han har i sin medicinerkarriere fortrinsvist virket i Lund i Sverige blandt andet som docent ved nyreklinikken ved Lunds Universitet, hvor han erhvervede sin doktorgrad. Hans første bog 'Kolesterol - myter og realiteter' er udkommet på 6 sprog og er belønnet med flere priser. Ud over de to bøger har Uffe Ravnskov et stort antal videnskabelige artikler bag sig.

------oo00oo-----
 
 
 
Overlæge dr. med Uffe Ravnskov, har igennem mange år forsøgt at gøre kolleger og myndigheder opmærksomme på disse forhold. Han har en imponerende samling referencer, som du kan se på denne adresse: http://www.ravnskov.nu/damyte9.htm. Han hævder, at de kolesterolsænkende stoffer, statinerne, forebygger hjertesygdom, men effekten er beskeden og har ikke noget med kolesterolsænkningen at gøre. Desværre resulterer de også i cancer, i hvert fald hos forsøgsdyr. Om de gør det hos mennesker ved vi ikke endnu, fordi vi kender kun resultaterne fra ti års statinbehandling. Man får ikke cancer fx efter blot ti års rygning. Et højt kolesteroltal er kun en risikofaktor for mindre end 10 % af alle dem der får hjerteinfarkt. Desuden beskytter det mod infektioner, og gamle mennesker med et højt kolesteroltal lever længere end gamle mennesker med et lavt.
 
Ønsker du at vide mere om det sunde kolesterol og kolesterolmyten så klik her: http://www.ravnskov.nu/dancholesterol.htm
 
Ønsker du en positiv udtalelse om kolesterolsænkende medicin, så klik her: http://www.hjerteforeningen.dk/sw18425.asp
 
Ønsker du at se om det er farligt for overlæger at kritisere kolesterolsænkende medicin, så klik her.
 
 

 

Lægemiddelstyrelsen maj 2003: Der er ingen belæg for, at nu skal alle have kolesterolsænkende medicin. Lægen må, sammen med patienten, overveje om det er umagen værd, når kun 1 ud af 60 har gavn af behandlingen.

Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms