Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

Nyhedsbrev fra Vitamindoktor den 9. juli 2005 

  1. Vitaminforbud i Danmark
  2. VIP-klub
  3. VIP-brevkasse
  4. VIP-konsultationer online.

Ad 1 Vitaminforbud: Om 3 uger kan du ikke længere købe dine vitaminpiller i Danmark. Den 1. august fjerner myndighederne 156 præparater. Det er embedsmænd i Lægemiddelstyrelsen, der via huller i lovgivningen nu fjerner befolkningens mulighed for en effektiv egenomsorg. Hvad er begrundelsen for dette alvorlige indgreb i den personlige frihed? Se uddybende forklaring nedenfor. Vitamindoktor vil, indenfor lovens rammer, arbejde på at sikre sine VIP-medlemmer mulighed for at skaffe sig vitaminer også efter den 1. august. Har man i længere tid taget store doservitaminer kan det være sundhedsskadeligt, at stoppe pludseligt. For at vitamindoktor overholder loven, kræves det, at du melder dig ind i en:

Ad 2 VIP-klub: Offentlige myndigheder har de sidste måneder kørt en hetz mod hjemmesider, der tilbyder vejledning i sundhedsfremmende egenomsorg. Flere hjemmesider er truet med lukning og der er udstedt bødeforlæg fx til radiodoktoren og flere andre. Vitamindoktor har derfor besluttet at lave en VIP-klub. For et kontingent på kr. 300 får du mulighed for 1 års medlemskab. Hvis du ikke aktivt fornyer dit medlemskab, udløber det automatisk efter 1 år. I VIP-klubben får du også adgang til shoppen. Her kan du allerede nu købe bøger til rabatpriser, blodtype hjemmetest og hvad medlemmerne ellers måtte efterspørge.

Ad 3 VIP-brevkasse: Via www.vitamindoktor.com og et VIP-medlemskab, får du også mulighed for, i den nye VIP-brevkasse, anonymt, at stille Vitamindoktor spørgsmål om sundhed og sygdom. Som VIP-medlem får du også adgang til flere af kapitlerne ide tre nye bøger.

Ad 4 VIP-konsultationer: Flere har efterspurgt mulighed for online konsultationer. Nu kan du som VIP-medlem per e-mail eller per telefon få personlige råd og en køreplan for hvordan du kommer videre. Når du køber en online konsultation (kr. 800), bliver du præsenteret for et spørgeskema. Det er fortroligt og kan ikke ses af andre. Det er kun et hjælpemiddel, som anvendes som redskab i planlægningen af det videre forløb. Der er stadig mulighed for konsultation på Vejle-klinikken. Det kan aftales på tlf. 75 72 60 90 (pris kr. 800). Vitamindoktor forbeholder sig ret til at lukke for yderligere tilgang når medlemslisten er fyldt op.

Ad Vitaminforbud: Den 1. august 2005 træder det nye kostdirektiv i kraft i Danmark. Kort sagt bliver det sådan, at hvis et kosttilskud har en virkning – dvs. indvirker fysiologisk ved fx at ændre en biomarkør, så skal det høre ind under lægemiddelloven. Et kosttilskud må gerne være et almindeligt, sundhedsfremmende tilskud til kosten, men det må ikke forebygge, lindre eller behandle! Kosttilskud hørte tidligere under fødevareministeriet, men blev i 2004 flyttet ind under Familie- og Forbrugerministeriet og hører nu under Fødevarestyrelsen. For at lægemiddelregistrere et kosttilskud skal det igennem en lang godkendelsesproces, der typisk kan tage 3-5 år og koste 3-5 millioner kroner, noget de fleste mindre kosttilskudsproducenter ikke vil have hverken råd eller tid til! Fødevarestyrelsen har ”tørret” problemet af på lægemiddelstyrelsen, der ikke har særligt kendskab til kosttilskud. De skyder bredt fra hoften og forbyder 156 produkter. En producent må ifølge vejledningen ikke fortælle om sit kosttilskuds virkning, selvom den er dokumenteret. Det kaldes for "vildledende markedsføring". På denne måde kan de forbyde alt der har en virkning men ikke er registreret som "lægemiddel". Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen har fået en bøde på 10.000 kr. fordi han på sin hjemmeside og i sine radioudsendelser har fortalt om den gavnlige helsevirkning af visse kosttilskud.


Med Venlig Hilsen
Knut Flytlie
www.vitamindoktor.com


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms